Barnet

Barnet

Barnet er nu ca. 20 cm langt fra hoved til hæl og vejer ca. 170 g i starten af ugen og ca. 220 g ved ugens udgang.

Mælketænderne er færdigdannede, men kan ikke ses. Anlæggene til de blivende tænder er på vej.

Pregnancy Week 19 Baby beige
Mor

Mor

Dit hår og dine negle kan reagere positivt på dit hurtigere stofskifte og den øgede blodmængde i kroppen. Også huden i ansigtet kan påvirkes – er du lys i huden, kan du få mørke pletter, og er du mørk i huden, kan du få lyse pletter. Det kaldes chloasma og bliver værre af sollys, så husk at beskytte din følsomme hud med solcreme eller en solhat, hvis du opholder dig i solen. (For det fleste blegner pletterne efter graviditeten, når hormonniveauerne daler).

Måske begynder du at få en mørkere streg på huden fra kønsbenet og op mod navlen. Den kaldes linea nigra og blegner som regel også væk efter graviditeten.

Pregnancy week 19 Mother beige
Partner

Partner

"Tænk, hvis jeg besvimer under fødslen!" Det er en ganske normal bekymring blandt partnere. Dog er det ekstremt usædvanligt, at det rent faktisk sker.  Nogle bekymrer sig også om, at der kommer til at være meget blod i forbindelse med fødslen, hvilket der for det meste ikke er (derimod er der en del fostervand). Et andet almindeligt spørgsmål er f.eks., om man skal klippe navlestrengen over som nybagt far/med-mor. (Det skal man ikke absolut – jordemoderen kan gøre det, hvis man foretrækker det). Og hvor skal man stå, når barnet titter frem – må man kigge mellem benene? (Tal med din partner om det – vær ærlige over for hinanden!).

Det er også godt at vide, at det er almindeligt at have blandede følelser op til fødslen. En del partnere føler, at det bliver en spændende oplevelse, mens andre er bange og måske føler, at de helt ikke vil være med – i så fald kan I måske få hjælp af en doula?

Som partner kan du også med fordel forberede dig inden fødslen, f.eks. med et kursus eller ved at læse. Prøv også at snakke med dine venner, som har fået børn: Hvordan oplevede de fødslen; hvad var svært, og hvad kunne de have gjort anderledes? Men lyt ikke til "skrækhistorierne"!

Fra jordemodercentret får du tilbud om et fødselsforberedelseskursus for både mor og partner med en jordemoder på hospitalet, oftest fire mødegange med hvert sit emne.

Læs mere om de andre trimestre: