Barnet

Barnet

Fra nu af måles barnet ikke længere fra hoved til hale (CRL), men fra hoved til hæl. I starten at denne uge er barnet ca. 14 cm langt (hoved til hæl). Arme og ben er færdigudviklede, og alle leddene fungerer.

Barnet kan nu til et vist punkt koordinere sine bevægelser, idet nervesystemet fungerer, og musklerne reagerer på hjernens signaler. Livmoderen er fuld af aktivitet: Fostret ruller rundt, sparker, slår kolbøtter, rynker panden, åbner og lukker munden og kan sutte på tommelfinger. Dog kan det være svært af mærke bevægelserne på dette stadie, eftersom fostervandet har en dæmpende effekt.

Barnets hud er tynd, rødlig og rynket. Huden er også dækket af de tynde, dunede lanugohår. Når barnet fødes, er lanugohåret i de fleste tilfælde næsten helt forsvundet – men der kan stadig være lidt tilbage på ryggen og skuldrene.

Underhudsfedtet begynder at dannes. Det kaldes også brunt fedt og hjælper barnet med at holde varmen, når det er blevet født. Barnets negle begynder også at dannes.

Pregnancy Week 16 Baby Beige
Mor

Mor

Når du allerede har født før, er det ikke usædvanligt, at du begynder at mærke barnet bevæge sig tidligere denne gang. Måske har du allerede følt den der første lille ”spjætten”, som føles så specielt. Hvis din moderkage, eller placenta som det hedder på fagsprog, ligger i forvæggen (bag navlen), kan det tage lidt længere tid, før du mærker barnet bevæge sig. Placeringen af moderkagen er en af de ting, man kigger på under gennemscanningen i uge 18-20.

plukkeveer Din livmoder kan have begyndt at træne sig til at skulle føde barn igen og du har måske mærket, at den bliver hård og trækker sig sammen indimellem, det kaldes plukkeveer. Så længe det ikke gør ondt, er det helt ufarligt. Hvis du har ondt, bør du tale med din jordemoder eller læge. Undertiden kan øgede plukkeveer være et tidligt tegn på urinvejsinfektion, som i så fald skal behandles med antibiotika. Det kontrolleres med en simpel urintest.

Pregnancy week 16 mom
Partner

Partner

Der er stadig noget tid, før barnet kommer, men det kan være en god idé allerede nu at overveje så småt – og tale om – hvilke forventninger I har til tiden efter fødslen. Forældreskab indebærer naturligvis meget glæde, men også anstrengelser – og i et forhold kan der f.eks. opstå konflikter om, hvordan man tager sig af barnet, eller om fordelingen af pligter i hjemmet.

En måde at få gang i kommunikationen på og sammen finde frem til en fælles målsætning er, at I hver især skriver ned, hvordan et døgn ser ud for jer i dag opdelt i intervaller på en time. Forestil jer derefter, hvordan jeres tilværelse måske kunne se ud, efter barnet er her, og skriv ned, hvordan du tror, et typisk døgn kunne se ud opdelt i intervaller på en time. Sammenlign jeres forskellige døgn, og snak om, hvordan de ser ud og eventuelt adskiller sig fra hinanden.

Læs mere om de andre trimestre: