Barnet
Barnet er nu ca. 8 cm langt fra hoved til hale. Fostervandet, der omgiver barnet, leder lyd, så med tiden begynder barnet at opfatte den vordende mors stemme og hjerteslag.
Både hårene på hovedet og øjenbrynene bliver tykkere hos barnet, og hvis barnet har anlæg for mørkt hår, begynder pigmentcellerne i hårsækkene at producere sort pigment.
Barnets ribben, blodårer og nethinder kan tydeligt ses igennem den tynde hud. Huden begynder også at blive dækket af lanugohår – meget fine hårstrå, som hjælper barnet med at regulere kropstemperaturen. Kropsbehåringen følger mønstret på huden, og der dannes mønstre, som ligner fingeraftryk, over hele kroppen.
Mor
Kvalme under graviditeten plejer for de fleste at være aftaget nu. Er det mon sådan, at du begynder at have det rigtigt godt nu? Det er da skønt i så fald!
Føler du dig meget gravid? Hvis du har været gravid før, er det almindeligt, at du allerede nu kan føle dig "rigtig" gravid. Mange oplever også, at det bliver lidt tungere og en anelse hårdere for hver graviditet. Har du flere børn hjemme fra før, bliver det også sværere at finde tid til hvile og restitution. Er der måske mulighed for mere hjælp og aflastning fra venner og familie i denne periode?
Første jordemodersamtale Nu er det snart tid til første jordemoderkonsultation! Her vil du møde den jordemoder, som skal følge dig igennem hele graviditeten og i skal lære hinanden at kende. Her vil hun gennemgå en masse punkter på din vandrejournal og besvare de spørgsmål og bekymringer som end måtte være. Det er en god idé at tage sin partner med til den første samtale så hun møder jer begge to.
Graviditetssymptomer Der sker en masse i kroppen, og dit hjerte har nu 20 % større kapacitet end når du ikke er gravid – alt for at klare det øgede behov for ilt til dig og barnet. Dit hjerte slår også lidt hurtigere end normalt, fra cirka 70-75 slag i minuttet før du blev gravid, til omkring 85-90 slag i minuttet ved slutningen af din graviditet. Blodvolumen fortsætter med at stige i løbet af hele graviditeten. Dette kan gøre, at du føler dig lidt mere forpustet end normalt.
At føle sig forpustet eller stakåndet som om du har rigtig dårlig kondition, er noget mange oplever, når de er gravide. Belastningen på alle organer øges på grund af graviditeten, din krop er jo i gang med at skabe et nyt lille menneske! Under graviditeten produceres mindst en liter ekstra blod, hvilket gør, at hjertet skal arbejde hurtigere for at pumpe blodet rundt i din krop, hvilket igen giver en øget puls. Øget puls betyder, at du skal trække vejret lidt hurtigere.
Barnet har brug for ilt En anden grund til åndenøden er, at dit barn i livmoderen har brug for ilt. Ilt til dit barn går via dit blod til moderkagen, placenta, hvor det "afleveres". Her opsamler barnets blodkredsløb nyt ilt som via navlestrengen føres til barnet. Det er ret smart gennemtænkt.
Føler du dig unormalt forpustet, bør du tale med din jordemoder eller læge, så de kan afgøre, om du skal komme til en konsultation for at udelukke, at åndenøden skyldes noget andet.
Den øgede blodvolumen betyder også, at du producerer mere urin end du normalt gør, og du skal derfor tisse ofte.
Et ekstra mellemmåltid Nu har kroppen brug for mere energi for at klare alt, hvad der foregår. Anbefalingen er, at du under anden trimester skal have et ekstra mellemmåltid svarende til en sandwich, en frugt og et glas mælk eller alternativt en usødet og vitaminberiget havre- eller sojadrik hver dag. Under tredje trimester behøver du lidt mere energi.
Hvis du venter tvillinger Man opdeler tvillingegraviditeter i tre forskellige kategorier, som har at gøre med fosterhinderne:
- Dikoriotisk diamniotisk/DCDA (cirka 70 %) kan være både enæggede eller tveæggede tvillinger. Børnene har hver deres unikke hindesæk.
- Monokoriotisk diamniotisk/DAMC (cirka 30 %) altid enæggede tvillinger. Børnene har deres egen amnionhinde men deler den ydre chorionhinde
- Monokoriotisk monoamniotisk/MCMA (1 %) altid enæggede tvillinger. Børnene ligger i de samme hinder, altså deler både chorion- og amnionhinde, og fødes altid ved kejsersnit, der planlægges til ca. uge 32–33 for at mindske risikoen for komplikationer.
