Barnet
Barnet er nu ca. 8 cm langt fra hoved til hale. Fostervandet, der omgiver barnet, leder lyd, så med tiden begynder barnet at opfatte den vordende mors stemme og hjerteslag.
Både hårene på hovedet og øjenbrynene bliver tykkere hos barnet, og hvis barnet har anlæg for mørkt hår, begynder pigmentcellerne i hårsækkene at producere sort pigment.
Barnets ribben, blodårer og nethinder kan tydeligt ses igennem den tynde hud. Huden begynder også at blive dækket af lanugohår – meget fine hårstrå, som hjælper barnet med at regulere kropstemperaturen. Kropsbehåringen følger mønstret på huden, og der dannes mønstre, som ligner fingeraftryk, over hele kroppen.
Mor
Måske begynder du at føle dig mindre træt end i starten af graviditeten. Det kan endda være, at du begynder at have det rigtigt godt? Hvor er det skønt i så fald!
Føler du dig meget gravid? Når du allerede har ét barn, er det almindeligt, at du allerede nu kan føle dig "rigtig" gravid. Maven bliver synlig hurtigere, fordi dine lodrette mavemuskler allerede har været adskilt én gang. Det er oftest sværere at finde tid til hvile, når man allerede har et barn at tage sig af. Hvis dit ældre barn er lille, kan en måde at få lidt ekstra hvile på være, at du falder i søvn sammen med barnet, når du læser godnathistorie.
Første jordemodersamtale Nu er det snart tid til første jordemoderkonsultation! Her vil du møde den jordemoder, som skal følge dig igennem hele graviditeten og I skal lære hinanden at kende. Her vil hun gennemgå en masse punkter på din vandrejournal og besvare de spørgsmål og bekymringer som end måtte være. Det er en god idé at tage sin partner med til den første samtale så hun møder jer begge to.
Graviditetssymptomer Der sker en masse ting i kroppen, og dit hjerte har nu 20 % højere kapacitet end når du ikke er gravid - alt sammen for at kunne imødekomme det forøgede behov for ilt til dig og barnet. Dit hjerte slår også lidt hurtigere end normalt, fra omkring 70-75 slag per minut før du blev gravid, til omkring 85-90 slag per minut i slutningen af din graviditet. Blodvolumen fortsætter med at stige under hele graviditeten. Dette kan gøre, at du føler dig lidt mere forpustet end sædvanligt.
At føle sig forpustet eller stakåndet som om man har rigtig dårlig kondition, er noget mange oplever, når de er gravide. Belastningen på alle organer øges på grund af graviditeten, din krop er jo i færd med at skabe et nyt lille menneske! Under graviditeten produceres mindst én liter ekstra blod, hvilket betyder, at hjertet skal arbejde hurtigere for at pumpe blodet rundt i din krop, hvilket igen giver en øget puls. Øget puls gør, at du har brug for at trække vejret lidt hurtigere.
Barnet behøver ilt En anden grund til åndenød er, at dit barn i livmoderen behøver ilt. Ilt til dit barn går via dit blod til moderkagen, placenta, hvor det "afleveres". Herfra henter barnets blodomløb nyt ilt, som via navlestrengen føres til barnet. Det er ufatteligt klogt gennemtænkt.
Føler du dig overdrevent forpustet, er det vigtigt, at du taler med din jordemoder eller læge, så de kan afgøre, om du skal komme til en undersøgelse for at udelukke, at åndenøden skyldes noget andet.
Den øgede blodvolumen betyder også, at du producerer mere urin end normalt, og at du skal tisse ofte.
Et ekstra mellemmåltid Nu har kroppen brug for mere energi for at klare alt, hvad der foregår. Anbefalingen er, at du i andet trimester skal spise et ekstra mellemmåltid svarende til en sandwich, en frugt og et glas mælk eller eventuelt en sødet og vitaminberiget havre- eller sojadrik hver dag. I tredje trimester er der brug for lidt mere energi.
Hvis du venter tvillinger Man opdeler tvillingegraviditeter i tre forskellige kategorier, disse har at gøre med fosterhinderne:
- Dichoriotisk diamniotisk/DCDA (omkring 70 %) kan være både eenæggede eller tveæggede tvillinger. Børnene har hver sin unikke hindesæk.
- Monochoriotisk diamniotisk/DAMC (omkring 30 %) altid eenæggede tvillinger. Børnene har hver sin amnionhinde men deler den ydre chorionhinde
- Monochoriotisk monoamniotisk/MCMA (1 %) altid eenæggede tvillinger. Børnene ligger i de samme hinder, deler altså både chorion- og amnionhinde og fødes altid ved kejsersnit, som planlægges ca. til uge 32–33 for at reducere risikoen for komplikationer.
