Barnet

Barnet

Barnet er nu 16 cm langt fra hoved til hæl og vejer ca. 90 g i starten af ugen og ca. 120 g ved ugens udgang.

Hovedet er stadig stort i forhold til kroppen, men det begynder at være mere proportionelt. Øjnene er lukkede, men de er blevet større, og øjenvipper og øjenbryn er vokset. På hovedet kommer der mere og mere hår. Og alle fingre og tæer har nu fået små negle.

Underhudsfedtet begynder at blive opbygget. Det hjælper barnet med at holde varmen og giver energi. Barnet kan nu opfatte og reagere på lyd udefra.

Pregnancy Week 17 baby
Mor

Mor

Dit barn inde i livmoderen vokser hurtigt, og livmoderen samt dens ledbånd vokser hurtigere og kan lettere finde plads sammenlignet med første gang, du var gravid. Den øverste del af livmoderen (fundus) er nu cirka midtvejs mellem kønsbenet og din navle. Den øgede blodmængde kan gøre, at du føler dig varmere end normalt og du kan opleve en øget svedtendens eller blive ekstra forpustet. Mod slutningen af din graviditet vil du have en hel liter blod mere, end du normalt har.

Hvis du føler dig overdrevent forpustet, skal du tale med din jordemoder eller læge, så de kan afgøre, om du skal komme til en undersøgelse for at udelukke, at åndenøden ikke skyldes noget andet.

Graviditetssymptomer Slimhinderne kan være skrøbelige og letblødende både i næsen og i underlivet. Ved samleje kan du med fordel bruge glidecreme, som kan mindske problemer med følsomme slimhinder. Skrøbelige vil de også være under ammeperioden, da niveauerne af hormonet østrogen er lave.

Hvis du har tørre slimhinder kan det hænde, at du bløder lidt efter samleje. Det kan også skyldes, at livmoderhalsen er mere letblødende under graviditeten. Det er ikke farligt og ses ofte som en brunlig udflåd dagen efter samleje. Tal med din jordemoder eller læge, hvis du er bekymret.

Hold øje med ildelugtende udflåd Skeden kan udskille en øget mængde sekret. Så længe at udflåddet er lugtfrit, er det ikke noget at bekymre sig om, men skulle du få ildelugtende udflåd, er det godt at tale med din jordemoder. Ildelugtende udflåd kan være tegn på en bakteriel infektion, som kan kræve behandling med antibiotika.

Pregnancy week 17 Mother beige
Partner

Partner

Din partners mave begynder måske at bule mere ud – hvilket sikkert er hyggeligt for jer begge. Hvis I skal have lavet en ultralydsscanning, kan man nu ser barnets køn. Vil I vide, om det bliver en dreng eller en pige, eller vente til fødslen?

Læs mere om de andre trimestre: