Barnet
Du er gået over tid, og din graviditet kaldes på jordemodersprog "overbåren". Barnet er fuldt udviklet, og derfor vælger de allerfleste at få sat fødslen i gang. Der findes forskellige måder at sætte en fødsel i gang på. Det afgørende for, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig, er hvor "moden" din livmoderhals er. Det afgøres af en jordemoder eller læge ved hjælp af en vaginalundersøgelse.
Hvis du er førstegangsfødende, kan det tage op til to døgn, før veerne kommer i gang. Så er det godt at væbne sig med en stor portion tålmodighed, gode film, bøger, lækkerier og musik i tasken, som I skal have med til fødslen.
Held og lykke!
Mor
Nu har stort set alle allerede født; enten spontant eller fordi fødslen er blevet sat i gang. Hvis du stadig er gravid, har du nu gået over tiden, og din graviditet kaldes på fagsprog for "overbåren".
Igangsættelse Barnet er fuldt udviklet, og derfor vælger de fleste at få deres fødsel sat i gang nu. Der findes forskellige måder at sætte en fødsel i gang på. Det, der afgør, hvilken metode der er mest passende, er, hvor "moden" din livmoderhals er. Det vurderes af en jordemoder gennem en vaginal undersøgelse.
Eftersom du allerede har født børn, plejer det at være lettere at sætte fødslen i gang – kroppen husker, hvad den skal gøre. Hvis du sidste gang fødte ved kejsersnit uden at have fået veer, kan det tage længere tid. Men det er stadigvæk en god idé at pakke en stor portion tålmodighed, gode film, bøger, slik og musik i tasken, som du tager med til fødslen.
Rigtig meget held og lykke!
Ring altid til fødeafdelingen:
- Ved mindskede eller ingen fosterbevægelser
- Ved cirka 3-4 regelmæssige veer på 10 minutter
- Ved vandafgang
- Ved kraftig blødning
- Ved kraftig vedvarende hovedpine
- Ved andre symptomer eller smerter, som du ikke har oplevet før
Partner
Du er gået over tid, og din graviditet kaldes på jordemodersprog "overbåren". Barnet er fuldt udviklet, og derfor vælger de allerfleste at få sat fødsel i gang. Der findes forskellige måder at sætte en fødsel i gang på. Det afgørende for, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig, er hvor "moden" din livmoderhals er. Det afgøres af en jordemoder eller læge ved hjælp af en vaginalundersøgelse.
Hvis du er førstegangsfødende, kan det tage op til to døgn, før veerne kommer i gang. Så er det godt at væbne sig med en stor portion tålmodighed, gode film, bøger, lækkerier og musik i tasken, som I skal have med til fødslen.
Held og lykke!