Barnet
Barnet fulde længde er nu ca. 50 cm, og det vejer ca. 3,2 kg i starten af ugen og ca. 3,37 kg ved ugens udgang.
Barnet omgives nu af ca. 1 liter fostervand. Fostervandet udskiftes løbende. Selvom barnet har det lidt trangt derinde, skal den vordende mor mærke aktivitet/liv i maven hver dag. Ellers er det meget vigtigt, at I omgående kontakter sygehuset. Stol på dine instinkter.
Mor
Kroppen gør sig klar til at føde igen. Du kan føle dig tung og træt. Det er almindeligt med kraftige plukkeveer, når man har født flere børn tidligere. Nogle gange kan de være så kraftige, at det er svært at afgøre, om fødslen er gået i gang for alvor, eller om det bare er falsk alarm. Måske føler du dig godt og grundigt omskiftelig i dit humør. Nu skal den her baby altså ud!
Din vægtøgning kan have stabiliseret sig, og nogle går endda ned i vægt de sidste uger før fødslen. Hvis du føler bekymring over noget, er det vigtigt, at du selv tager det op med din jordemoder.