Barnet
Mor
Knogleledene i bækkenet blødgøres på grund af hormonerne østrogen og relaxin – det kan gøre, at du får ondt i ryggen eller bækkenet. Hvis du oplever bækkensmerter, kan det være en genkendelig smerte fra sidste gang du var gravid, eller det kan være en ny oplevelse denne gang. Det sker for at bækkenet kan blive mere bevægeligt under fødslen for at give plads til barnets hoved, når det skal rotere ned gennem bækkenet.
Barnets hoved er smart konstrueret Barnets hoved er så smart konstrueret, at det kan ændre facon for bedst muligt at kunne passe ned gennem bækkenet. Det er grunden til, at barnets hoved kan se ganske omformet ud ved fødslen. For at hjælpe barnet med at rotere ned gennem bækkenet under fødslen er det vigtigt, at du bevæger dig og skifter stilling ofte. Hver gang du skifter stilling, ændres dine bækkenmål, og det hjælper barnet med at trænge ned ad – fødslen er et samarbejde mellem dig og barnet.
Graviditetssymptomer Hvis du har mange gener med ryg- eller bækkensmerter, så tal med din jordemoder eller læge. Nogle gange kan det hjælpe at komme til en fysioterapeut eller at bruge et såkaldt bækkenbælte.
Hvis du venter tvillinger Tips fra vores tvillingpanel - Amme, pumpe, give flaske, supplement - hvordan gjorde I?
Find den måde, der fungerer for dig/jer og børnene! Alle gør det forskelligt.
- Mange tvillinger er præmature, og derfor er amningen ofte problematisk i starten, indtil de bliver mere modne og lærer teknikken. Personalet på neonatalafdelingen er meget dygtige til at give ammestøtte.
- Det er muligt at fuldamme tvillinger (du kan læse mere om dette i vores Ammeguide under Artikler.)
- Det er almindeligt at kombinere amning med at pumpe og give flaske. Så kan partneren eller en anden person hjælpe med at made. Derfor er det smart at have en elektrisk pumpe, hvor du kan dobbeltpumpe.
- Hvis du ikke planlægger at amme overhovedet, er det erstatning og flaske der gælder fra starten. Køb ikke for mange flasker af et mærke på én gang, det plejer at være en god ide at prøve sig frem!
- Mange kombinerer amning + pumpning + sutteflaske + erstatning.
Uanset hvordan du vælger at made børnene, vil madning og bleskift tage en stor del af tiden de første uger.
Partner
Du og din partner har måske allerede startet nedtællingen til barnets ankomst – nu er det på høje tid at begynde at forberede jer på fødslen sammen.
Det kan være beroligende og betryggende for jer begge at gennemgå jeres ønsker og dele jeres tanker og følelser – så I kan være et team, når det gælder.