Det er hårdt når amningen ikke fungerer, og hvis dette vedrører dig skal du vide at du ikke er alene! Her gennemgår vi de mest almindelige situationer og hvad du kan gøre.

Når amningen ikke fungerer

Først og fremmest er man nødt til at skelne mellem *mælkestase* og *mælkeknuder*, som er to helt forskellige tilstande. 

## Mælkestase (mælkebrystspænding)
På dag 3-5 efter barnets fødsel øges mælkeproduktionen i dine bryster. Når mælken løber til, opstår der en mælkebrystspænding, som også kaldes mælkestase. Lymfekirtler og lymfevæv svulmer op, og både blodtilførsel og mængden af brystmælk øges, hvilket gør, at det spænder i brysterne, og at de kan blive hårde og knudrede. Man kan mærke mælkekirtlerne helt op i armhulerne, når mælken løber til. Det er en helt normal tilstand, sågar en positiv tilstand, hvor den modne mælk løber til. Det er ikke alle kvinder, der mærker noget til mælkestasen, og mælken kan løbe til, uden at brysterne føles spændte.

Ved mælkestase spænder det i begge bryster, som bliver hårde, ømme og rødmer.  Det gør det svært for barnet at få godt fat om brystet med munden. Du kan også få feber.

__Det kan du gøre__
For at hjælpe barnet med at få tilstrækkeligt godt fat om brystet med munden, kan du bruge C-grebet til at holde om brystet eller forsigtigt håndudmalke for at lette trykket inden amningen.

cottermans grepp EHj

## Sådan kan du lindre ubehaget
-	Prøv at påvirke brysterne med varme eller kulde (fx i badet), alt efter hvad du synes, der er mest behageligt.
-	Hvil dig, læg dig i sengen.
-	Drik meget, gerne juicer, varme drikke og smoothies med meget næring i.
-	Hvis du kan tåle Ipren (ibuprofen), kan du tage det mod smerterne. Ellers kan du tage Panodil (paracetamol) i henhold til doseringen på emballagen.

I disse dage bør du amme ofte. Lad barnet ligge meget hud mod hud med frie luftveje. Det øger mængden af oxytocin i dit blod, hvilket stimulerer nedløbsrefleksen (så modermælken strømmer ud). Du kan håndudmalke forsigtigt, mens du tager et varmt brusebad. Mælkestasen kan ikke pumpes væk, men det kan lette lidt på trykket.

## Hormonerne, som gør dig grådlabil
I de dage, hvor mælken løber til, suser hormonerne gennem din krop, og du kan blive grådlabil og sensitiv. Det er de to ammehormoner oxytocin og prolaktin, der peaker. Barnet vil gerne have brystet ofte, så du kan amme, så ofte barnet vil. Når barnet sutter, er det lidt, som om det afgiver en bestilling på mere mælk et par dage senere. Vær ekstra god ved dig selv i disse dage. Tag en dag ad gangen.

## Det går over
Det bliver ikke ved med at være sådan i hele ammeperioden, mælkestasen fortager sig ofte efter 1-2 døgn. Så bliver brysterne bløde igen. Det betyder, at der nu kun er modermælk i brysterne. 

## Udeluk infektioner
Det er vigtigt at udelukke blærebetændelse, betændelse i livmoderen og andre infektioner. Hvis du føler dig generelt dårligt tilpas eller syg, skal du kontakte din læge.

## Mælkeknuder og brystbetændelse
Der skelnes mellem infektiøs og ikke-infektiøs brystbetændelse.
Infektiøs brystbetændelse kan starte med et sår på brystvorten, som lader hudbakterier trænge ind i mælkegangen (hvor de ikke skal være). Dermed opstår der en bakteriel infektion i brystet.

Ved ikke-infektiøs brystbetændelse er en eller flere af mælkegangene blevet tilstoppet på grund af hævelser omkring dem, så mælken ikke kan komme ud. Dette kaldes også for mælkeknuder. Det føles ofte som en knude eller en hårdhed i brystet. Nogle gange udvikler det sig ikke til mere end det, og så kan man få knuden væk ved at amme.

Nogle gange bliver moren mere påvirket af det og får ømme bryster, området med mælkeknuden bliver rødt og hævet, og det gør ondt at amme. Man kan også få høj feber. For det meste opstår symptomerne pludseligt.

Her fokuserer vi på den ikke-infektiøse brystbetændelse, som er den mest almindelige, dvs. såkaldte mælkeknuder.

## Mælkeknuder kan opstå af forskellige årsager
-	Barnet gaber ikke stort nok med munden om brystet, når det sutter.
-	Barnet har af en eller anden grund ikke suttet lige så aktivt eller kraftigt på brystet som tidligere, for eksempel fordi det er blevet sygt, eller fordi du ikke ammer lige så ofte.
-	Du tager barnet væk fra brystet, inden det har spist færdigt.
-	Du går i for stram bh eller for stramt tøj.
-	Barnet sover længere, så der pludselig går længere tid mellem, at du ammer.
-	Stress, træthed, smerter og uro kan også bidrage til, at der opstår mælkeknuder, eftersom stresshormonerne kan hæmme oxytocinet og dermed også nedløbsrefleksen.

## Det kan du gøre
-	Først og fremmest undersøger man årsagen til mælkeknuden, så man kan løse det grundlæggende problem. Man kan ofte selv få det til at gå over, men nogle gange er man nødt til at søge lægehjælp.
-	Behandlingen er at amme meget på det bryst, hvor mælkeknuden sidder. Man kan forsøge at lægge barnet, så det har sin hage mod det område, hvor knuden er. Du kan forsigtigt røre ved det område, der er rødt/påvirket. Trom med fingrene, "spil klaver", eller stryg forsigtigt med fingrene over det røde område og ned mod brystvorten – gerne mens barnet sutter.
-	Hvis det gør for ondt at amme, er det en god idé at håndudmalke eller pumpe mælk ud. Du skal dog være opmærksom på, at barnet altid får mere mælk ud, end du gør ved at udmalke eller ved at bruge en pumpe.
-	Husk også at amme på det friske bryst.
-	Hvis varme lindrer, kan du lægge en hvedepude eller et varmt håndklæde på brystet inden amningen for at mindske smerten.
-	Du kan også behandle dig selv ved at håndudmalke, mens du tager et varmt brusebad.
-	Hvil dig meget.
-	Drik meget.
-	Prøv om muligt at finde ro i dine omgivelser.
-	Brug smertestillende lægemidler ved behov.

## Andre infektioner, og hvornår du skal søge lægehjælp
Det er vigtigt at udelukke andre infektioner, så du ikke går rundt og har blærebetændelse, betændelse i livmoderen eller en anden infektion. Hvis du tror, at du har en infektion, skal du kontakte din læge med det samme.
Hvis din almentilstand er påvirket, skal du ringe til lægen for at få vejledning

Hvis du er gravid og får en mælkeknude, der ikke er forsvundet efter to døgn, skal du ringe til fødeafdelingen, en ammeklinik eller egen læge. Hvis du får mælkeknuder, efter at du er holdt op med at amme, skal du altid kontakte din læge.

Hvis en knude eller hårdhed ikke forsvinder inden for to måneder, skal du gå til lægen igen.

Først og fremmest er man nødt til at skelne mellem *mælkestase* og *mælkeknuder*, som er to helt for...

Jeg tror at jeg har mælkeknuder

getty-images-veiAFsB6qtU-unsplash-EDIT

Hvis det gør ondt at amme, skyldes det for det meste, at barnet ikke gaber stort nok om brystet, eller at barnet ligger for langt fra dig. Smerterne kan også skyldes barnets position i din favn, fx at det ligger for langt oppe i din armhule eller for langt oppe mod din hage. Det kan også skyldes, at barnet tidligere ikke har gabt stort nok over brystet, så der er kommet sår/sprækker i brystvorten. En anden årsag kan være kort tungebånd.  

## Det skal ikke gøre ondt at amme
Der er ingen grund til at udholde smertefuld amning – hverken i starten af ammeperioden eller senere. Barnets første suttetag kan mærkes eller gøre ondt, men derefter skal det ikke gøre ondt. Mærk efter, og respekter hvordan det føles, når barnet sutter.

## Sådan gør du, hvis det gør ondt at amme
-	Se efter, om barnet gaber stort nok om brystet. Vent på, at barnet gaber stort, og hold det helt tæt ind til dig. Nogle børn kan ikke gabe så stort, men vent på det største gab, dit barn kan præstere. 
-	Hvis du oplever, at amningen gør ondt efter de første suttetag, kan du forsigtigt ændre dit barns position i din favn. Det handler ofte om at flytte barnet ned fra din armhule i retning af barnets ben og at sænke dine skuldre, så barnet kommer til brystet mere nedefra. 
-	Malk lidt mælk ud med hånden, før og efter at barnet har suttet. Ved at håndmalke inden du ammer, hjælper du barnet med at få gang i nedløbsrefleksen, så det kan sutte roligere fra starten. Efter amningen kan du malke en dråbe mælk ud og smøre den på brystvorten som lindring. 
-	Lad brystvorterne lufttørre efter amningen. Ilt har en helende virkning på sår. Vær forsigtig med at bruge salver og cremer, da de holder ilten i luften væk fra såret. Hvis du finder en salve, der lindrer, kan du bruge den, hver anden gang du har ammet.
-	Der findes forskellige typer beskyttelse til brystvorterne, som også kan være rare at bruge af og til. De mindsker trykket på brystvorterne og kan købes på apoteket.
-	Tag nogle dybe indåndinger, og sænk skuldrene, når barnet begynder at sutte – det mærkes mest i starten.
-	Du kan midlertidigt sætte en ammebrik på brystet. Den kan få amningen til at føles mere overkommelig (hvis det ikke gør mindre ondt, når du ændrer barnets position i din favn).
-	Du kan håndmalke eller håndpumpe for at aflaste brystvorten og mindske smerterne.
-	Brug "Ammestatus – 5 trin til velfungerende amning" til at evaluere din amning.
-	Involver din partner for at få støtte og aflastning.

## Når det gør ondt senere i ammeforløbet
Hvis det begynder at gøre ondt senere i ammeforløbet (når barnet er blevet større, og amningen har fungeret fint tidligere), kan det skyldes andre årsager:

-	Bakterie- eller svampeinfektion
–> Bed din jordemoder, din læge eller en ammeklinik om hjælp.
-	White spot er små, hvide prikker på brystvorten. Det er saltkrystaller inde i brysterne, som også sætter sig indvendigt i mælkegangene og giver smerter under og efter amningen.
–> Bed din jordemoder, din læge eller en ammeklinik om hjælp.
-	Brystvorten bliver hvid, og man kan få krampetrækninger i den, som gør amningen smertefuld.
-> Bed din jordemoder, din læge eller en ammeklinik om hjælp.
-	Barnet har kort tungebånd -->  Din jordemoder eller en ammeklinik kan skrive en henvisning til en børnelæge eller en øre-næse-halslæge, som kan klippe tungebåndet over. 
-	Der kan findes andre årsager til, at amningen gør ondt.

## Barnet bider
Når barnet har fået tænder, kan du komme ud for, at det bider dig i brystvorten, hvilket kan gøre vanvittigt ondt. Så skal du højt sige "NEJ" og tage barnet væk fra brystet et øjeblik. Lad derefter barnet få brystet igen. Gentag ved behov.

## Vælg det, der fungerer for jer
Det vigtigste er, at du altid respekterer, hvordan det føles, når du ammer, og at du tør prøve dig frem med forskellige ammestillinger og små justeringer af barnets position i din favn for at finde ud af, hvad der fungerer bedst for jer, og hvor amningen ikke gør ondt.

Hvis det ikke hjælper, skal du endelig søge hjælp hos sundhedsvæsnet.

Hvis det gør ondt at amme, skyldes det for det meste, at barnet ikke gaber stort nok om brystet, ell...

Det gør ondt at amme

River-Birth-Story-131

I ammeperioden kan alle komme ud for, at barnet pludselig ikke vil tage brystet.

__Det første døgn__ kan det skyldes, at barnet har det dårligt og kaster op eller hurtigt falder i søvn ved brystet. Et frisk og fuldt udviklet barn vil som regel kunne klare sig på sine reserver fra tiden i maven. Du kan lægge barnet hud mod hud med frie luftveje, stimulere brystet/håndudmalke og afvente.

__Døgn 2-4__, når mælken løber til, kan brysterne være spændte og hårde, og det kan være svært for barnet at åbne munden nok til at få ordentligt fat om brystet. Nu har barnet brug for at få mad, og du kan blive ved med at stimulere brystet. For at blødgøre det hårde bryst (så barnet kan få ordentligt fat om brystet med sin mund) kan du bruge det såkaldte C-greb. 

At det nyfødte barn ikke vil tage brystet kan også skyldes, at det har umodne tungebevægelser, at det løfter tungen op i ganen, eller at det har for kort tungebånd.

__Når barnet er 2-3 måneder__, begynder det at interessere sig mere for omgivelserne. Måske har det suttet fint på brystet tidligere, men begynder pludselig at reagere på lyde og stemmer omkring sig. Selvom barnet er begyndt at sutte, slipper det brystet for at se, hvor lyden eller stemmen kommer fra, og vil derefter ikke tage brystet.

Mange børn bryder sig ikke om, at du holder hånden bag dets hoved og trykker det ind mod brystet – selvom du har de bedste intentioner. Barnet kan reagere ved at trække hovedet tilbage i stedet. De fleste børn vil selv bestemme, hvornår de skal trække hovedet til sig, når de bliver ammet. Læg i stedet hånden på barnets skuldre/ryg.

Når barnet ikke tager brystet, opstår der ofte frustrationer – både hos dig som mor, hos barnet og ofte også hos en eventuel partner. Barnets gråd rammer en lige i hjertet og kan være utroligt stressende.

## Sådan gør du
-	Begynd altid forfra, hvis barnet ikke vil tage brystet. Læg barnet hud mod hud med frie luftveje.
-	Malk ud med hånden eller en pumpe for at stimulere brysterne til at blive ved med at producere mælk.
-	Tilbyd brystet, når barnet er roligt, og ikke når det er meget sultent, vær opmærksom på de tidlige suge- og suttesignaler, eller løft barnet op, når det sover, og tilbyd brystet.
-	C-greb, se herover.
-	Prøv forskellige ammestillinger, for eksempel laid back-amning, hvor barnet selv styrer. Vælg den stilling, der føles bedst for dig/jer.
-	Giv barnet lidt udmalket mælk med ske eller i en kop, inden du tilbyder brystet, så barnet falder til ro. Derefter kan barnet tage sig god tid til at tage brystet.
-	Find rolige omgivelser – gå lidt væk. Hvor du tidligere har kunnet amme stort set hvor som helst, er du måske pludselig nødt til at være i et stille lokale med dæmpet belysning i et stykke tid. Prøv at finde ro, og tag jer god tid.

## Vigtigt at tænke på
-	Prøv at finde rolige stunder uden stress sammen med dit barn, også når barnet er mæt og tilfreds. Hav dit barn liggende hud mod hud (med frie luftveje). Husk dig selv – sørg for at få masser af hvile og væske.
-	Sørg for, at barnet får mad på en eller anden måde, giv udmalket modermælk med kop, flaske eller ske, så det falder til ro.
-	Stimuler brysterne, så de bliver ved med at producere mælk, ved at malke med hånden eller en pumpe.

I ammeperioden kan alle komme ud for, at barnet pludselig ikke vil tage brystet.

Mit barn vil ikke tage brystet

RebeccaAnnWalshAppPix-24

Nogle børn fødes med kort tungebånd, hvilket kan påvirke amningen. Når et kort tungebånd skaber problemer med amningen, skal man søge hjælp, for der er hjælp at få. Et lille klip i tungebåndet løser problemet.
Sådan kommer et kort tungebånd, der giver problemer med amningen, til udtryk hos barnet:

-	Får et dårligt og overfladisk greb om brystet
-	Får ofte modermælken galt i halsen
-	Tager ikke nok på
-	Kan have en hjerteformet eller skålformet tunge
-	Bliver frustreret under amningen
-	Giver ofte slip på brystet
-	Du hører kliklyde, når du ammer

## Symptomer hos moren
Det primære symptom hos moren er, at det gør ondt at amme, når barnet har kort tungebånd. Man kan også have symptomer som:

-	Sår på brystvorterne
-	Lav mælkeproduktion, selvom du ammer ofte, og amningen tager lang tid
-	Skæv brystvorte efter amningen (ser ud som en ny læbestift)
-	Krampe i brysterne ved amning

## Det kan du gøre 
Et kort tungebånd er et levn fra fosterstadiet. Det har ikke nogen funktion og skal derfor klippes. Tungebåndet klippes af en børnelæge eller en øre-næse-halslæge. I Danmark kræver det ikke henvisning, hvis du ønsker at få klippet tungebåndet.

## Sådan foregår det
Barnet skal være mæt, når indgrebet foretages. Man sprøjter en sukkeropløsning ind i munden, som barnet sluger, og lægger en lokalbedøvende salve under tungen. Man løfter tungen, og foretager et hurtigt klip i tungebåndet. Barnet vil ofte udstøde et lille skrig, og der kan komme lidt blod. 

Det kan være en god idé at amme barnet lige derefter for at trøste det. Nogle gange kan moren mærke en forskel ved amningen, straks efter klippet, men det kan også tage lidt tid, så forsøg at være tålmodig. 

Ofte mærker man ikke noget på barnet bagefter, men nogle gange kan det være lidt uroligt og have lidt ondt det første døgn. Hvis barnet lader til at have ondt efter indgrebet, kan man give smertelindring i samråd med sin læge.

## Kort læbebånd
Man har for nylig også konstateret, at et kort læbebånd kan give tilsvarende udfordringer, og at det også kan klippes. Der findes kliniske erfaringer med dette, men indtil videre ikke tilstrækkeligt mange videnskabelige studier.

## Hvis du tror, at dit barn har kort tungebånd
I mange tilfælde er det ikke kun et kort tungebånd, der forstyrrer amningen – der kan være andre årsager, for eksempel hvordan barnet ligger ved brystet. Start med at tale med din jordemoder eller en ammeklinik. Det kan ofte løses uden indgreb.

Nogle børn fødes med kort tungebånd, hvilket kan påvirke amningen. Når et kort tungebånd skaber prob...

Kort tungebånd

korttungband_21319715

Når du oplever, at du ammer ofte og meget, er det første spørgsmål, hvor gammelt dit barn er. Der er nemlig stor forskel på, hvilke råd du får, afhængigt af om du har en nyfødt eller et lidt større barn.
Det nyfødte barn

I de tre første døgn, hvor mælken løber til, sutter barnet ofte rigtig meget. Så får det den råmælk, der er i brysterne. Råmælk/kolostrum, som ikke altid er synlig for det blotte øje, indeholder al den næring, som barnet har brug for, samt antistoffer, proteiner og andet, som er godt for barnet. Et frisk og fuldt udviklet barn sutter ofte straks efter fødslen og kan derefter sove meget i det første døgn. I de efterfølgende døgn vil barnet dog sutte mindst otte gange i døgnet og ofte væsentligt mere.
Det er helt almindeligt, at barnet sutter oftere og mere om aftenen. Forsøg at forberede dig i løbet af dagen ved at hvile og fylde på med mad og drikke.

## Sådan gør du
-	Giv skiftevis barnet det ene og det andet bryst. Når barnet slipper brystet, falder i søvn og vågner igen, skifter du bryst. Mange gange skal barnet have "fire bryster" per måltid. For eksempel: Du starter med det ene bryst, skifter til det andet og tager en pause. Måske skifter du ble og går tilbage til det første bryst (det tredje) og afslutter med en godnatslurk fra det andet bryst (det fjerde). Se det som et "fireretters måltid".
-	Lad barnet ligge hud mod hud med frie luftveje.
-	Tænk på, at når barnet sutter, stimulerer det mælkeproduktionen – jo mere barnet sutter, desto mere mælk er der senere. Jo mindre barnet sutter, desto mindre mælk er der senere. Du kan se det, som at barnet bestiller mælk ved at sutte.

Mange forældre synes, at det er svært at vide, om barnet får mad nok. Når et barn vil sutte hele tiden og tisser og har afføring flere gange om dagen, skyldes det som regel ikke, at det har ondt i maven. Du kan roligt fortsætte med at amme, når barnet giver tegn til at være sultent, og sørge for at hvile dig og få meget væske. Vær nærværende og se, hvad barnet gør ved brystet, og foretag en evaluering, hver gang du har ammet.

## Tænk sådan her
Når du sidder med dit nyfødte barn ved brystet hele tiden, kan du tænke på, at det ikke bliver ved med at være sådan i hele amningsperioden. Jo længere tid der går, desto færre gange om dagen skal du amme. I skal nok finde en rutine, der passer til jer. Tænk på, at det er i en begrænset tid.
Det er nogle dage eller en uge her i starten, hvor dit barn vil spise meget ofte (men alle børn er forskellige), og jo mere barnet sutter, desto mere mælk "bestiller" barnet til senere.

## Amning og nærhed
Barnet vil gerne ligge tæt på dig og din partner, sandsynligvis hele tiden. Amning handler ikke kun om mad, men også om nærhed og tryghed. Barnet har lige ligget inde i din mave. Det har brug for masser af nærhed i lang tid efter fødslen. Du kan bruge en vikle lige fra starten – så ligger barnet tæt på dig, og du har hænderne fri.

## Det lidt større barn
Hvis dit barn er lidt større, og du oplever, at du ammer meget ofte, kan det være en god idé at være opmærksom på, hvordan barnet opfører sig, når det ligger ved brystet. Sutter det aktivt? Ligger det og hyggesutter, og falder det måske endda i søvn med brystvorten i munden? Det er helt okay. Men hvis du oplever, at barnet vågner og er sultent, så snart du fjerner det fra brystet, skal du måske ikke lade barnet ligge og sove med brystvorten så længe ad gangen. Lad barnet sutte, men mere aktivt ved at vække det, mens du venter på at skifte til det andet bryst. Du kan give barnet bryst 1-4 gange per måltid.

## Sådan gør du
Du kan vække barnet ved at lægge din finger i barnets hånd (gribe- og sutterefleksen hænger sammen) og på den måde få barnet til at sutte igen. Det er helt normalt, at barnet holder små pauser. Giv det tid, så du ikke tager barnet væk fra brystet for hurtigt. Når du fjerner barnet fra brystet, vil du nogle gange opleve, at det vågner med det samme og vil sutte mere, fordi det stadig er sultent. Lad barnet få brystet igen. Og vær mentalt forberedt på, at måltidet måske ikke er slut endnu. Hvis du tænker, at nu har barnet spist færdigt, så nu skal du spise eller gå i bad, eller hvad du nu havde tænkt dig, kan det føles som en større anstrengelse at begynde at amme igen.

Find altid ud af, om barnet er helt mæt. Først derefter er det din tur til at gøre det, du har planlagt.

Når du oplever, at du ammer ofte og meget, er det første spørgsmål, hvor gammelt dit barn er. Der er...

Hjælp, jeg ammer hele tiden!

Detroit-birth-photography-HannahS (268)

I får information om gulsot, inden I tager hjem fra fødeafdelingen. Det er vigtigt at vide, hvad det er, og hvilke symptomer der opstår, hvis jeres nyfødte skulle få det.

## Gul hud og træthed
Vær opmærksom på, om barnet bliver gult i huden, får gule øjeæbler eller bliver mere træt og sover mere, falder i søvn ved brystet eller måske ikke vil sutte, som det har gjort tidligere. Hvis du oplever et eller flere af disse tegn, er det vigtigt, at du ringer til din egen læge med det samme for at få lægefaglig rådgivning.

## Sådan kan amningen påvirkes
Børn, som er lidt gule, bliver også mere trætte, hvilket påvirker amningen. Måske er du nødt til at vække barnet, holde øje med, hvordan det sutter og være mere nærværende ved brystet. Hvis barnet slipper brystet og falder i søvn, kan du være nødt til at vække det og for eksempel skifte ble og derefter tage barnet i favnen igen og tilbyde det andet bryst.

I får information om gulsot, inden I tager hjem fra fødeafdelingen. Det er vigtigt at vide, hvad det...

Gulsot

baby-feet-899436 1280

Det er helt normalt, at man som forælder er bekymret for, om der er nok modermælk til barnet. Barnet vil måske sutte ofte, og du bliver usikker på, om det får mælk nok. Det er svært at føle sig sikker, når man ikke ved nøjagtigt, hvor meget barnet spiser. Man ønsker næsten, at man havde gennemsigtige bryster med målestreger. Men sådan har naturen altså ikke valgt, at det skal være.

## Tegn på, at amningen fungerer 
Du kan godt regne med, at amningen fungerer, og at barnet får nok mad, hvis det:

-	Gaber stort om brystet, når det sutter
-	Sutter kraftigt og aktivt og med et normalt suttemønster med små pauser
-	Ligger med hagen ind mod brystet, og næsen er fri
-	Arbejder med kæben og synker
-	Ligger tæt på dig
-	Er tilfreds og aktivt efter amningen (men måske vil spise igen efter kort tid)
-	Tisser mindst 8 gange i døgnet og har afføring
-	Din oplevelse af amningen er positiv, og din brystvorte ligner sig selv bagefter

## Det kan du selv gøre
Den mængde modermælk, som din krop producerer, afhænger også af, hvordan du tager dig af dig selv. Tænk på følgende:

-	Læg barnet hud mod hud med næsen fri, og sørg for at amme, når du ser barnets tegn på sult, og de kommer ofte i den første tid. De signalerer til din krop, at den skal producere mere mælk, og det fremmer amningen. Jo mere du ammer, desto mere mælk har du. Udbuddet styres af efterspørgslen. Giv barnet 2-4 bryster pr. måltid ved at skifte tilbage til det foregående bryst.
-	Drik meget. Fyld køleskabet med friskpresset juice og smoothies, så du kan drikke noget med et højt næringsindhold, når du skal producere mælk. Hav altid noget at drikke inden for rækkevidde, når du ammer.
-	Hvil dig meget. Selv om dagen skal du trække gardinerne for, slukke for mobiltelefonen og tage en lur. Udnyt muligheden, mens barnet sover. Det har stor betydning for, at du har energi til at amme om aftenen/natten, og hvor meget mælk du producerer senere. 
Du er sandsynligvis i søvnunderskud fra slutningen af graviditeten, selve fødslen og dagene derefter.
-	Lav brystkompressioner ved at klemme forsigtigt på brysterne, samtidig med at barnet sutter.
-	Få hjælp fra jordemoder, egen læge eller en ammeklinik, hvis ovenstående ikke hjælper.

## Støtte fra sundhedsvæsnet
I sundhedsvæsnet kigger man på ammestatus og barnets adfærd ved brystet. Hvis intet af ovenstående hjælper, kan man prøve at bruge et ammesystem. Det består af en flaske med udmalket modermælk eller modermælkserstatning, der hænges om morens hals, og en tynd slange, der munder ud ved brystvorten. Når barnet sutter på brystet og slangen, får barnet modermælk fra brystet og modermælk/modermælkserstatning fra flasken. På den måde får barnet mælk nok og bliver tilfreds, samtidig med at brysterne stimuleres til at producere mere modermælk til senere. Det fører ofte til en øget mælkeproduktion, så brugen af ammesystemet kan nedtrappes. 

Ammesystemet kan købes på apoteket (med tydelige og gode instruktioner), hvis du vil prøve selv.

*Tip!* Hvis du synes, at slangerne er i vejen, og at det føles besværligt og frustrerende, kan du bare lægge ammesystemet væk og gøre som normalt, og så prøve ammesystemet igen, næste gang du ammer.

*Bemærk!* Hvis barnet har gul hud (gulsot), er døsigt og hurtigt falder i søvn ved brystet, bør du ringe til din læge.

Det er helt normalt, at man som forælder er bekymret for, om der er nok modermælk til barnet. Barnet...

Jeg har ikke nok mælk

9-Short-Months-Birth-Center-Verlillian (115 of 127)

Vores eksperter er håndplukket på baggrund af deres store erfaring, som de kan dele ud af for at give dig den mest nyttige viden under din graviditet, efter fødslen og i de første to år med dit barn.

Preglifes ekspertpanel

En graviditet består af fire trimestre. Tre af dem omfatter den periode, hvor barnet er i livmoderen, og den fjerde er perioden lige efter fødslen. Læs mere her, og få styr på tiden under og efter din graviditet.

Følg dit barns udvikling og alle forandringerne i din krop uge for uge sammen med din partner.

Hvis du har et spørgsmål, et forslag eller en klage, kan du sende os en e-mail, så svarer vi inden for 2-5 arbejdsdage. Hvis du har problemer med din app, kan du sende en e-mail, hvor du angiver telefonmodel, OS-system, app-version, og om du har oprettet en konto i appen eller ej.

Virksomhed

Hvis du vælger en anden region, ændres sproget og indholdet i Preglife.

Skift region

Vores primære mål er at tilbyde 100 % faktabaseret information. Mød alle de kloge hoveder bag Preglife og vores indhold.

Forfattere – Preglife

Kontakt – Preglife

FAQ - Preglife

Preglife er Nordens førende graviditets- og baby-app og anvendes af tusindvis af brugere i Europa og USA. Det er ikke barnemad at være gravid. En graviditet kan byde på masser af opture, masser af nedture eller en blanding af det ene og det andet. Én ting er dog sikker: Preglife er med dig hele vejen, gennem tykt og tyndt. Vi er din tryghedszone, vi læser den seneste forskning for dig, og vi nedbryder tabuer, så du kan gennemføre din graviditet med stolthed, glæde og ro i sindet.

Graviditets- og babykalender

Søgeresultater

Det sker der i graviditetens 1. til 4. trimester – Preglife

Graviditeten uge for uge

Alle trimester

Har du besluttet, om du vil amme endnu? Eller er det stadig usikkert? Uanset hvad, kan det være godt at overveje det under graviditeten. Derfor har vi samlet information som er godt at vide her.

Forbered amningen under graviditeten

Her har vi samlet al viden og rådgivning for, at du kan få den bedste forståelse af hvordan første gang kan være, og hvad du kan gøre for at få startet på amning på den bedste måde. 

Den første tid efter fødslen

Her gennemgår vi amningspositioner, hvor vigtigt det er at interagere med sit barn og hvad man bør tænke på hvis der er søskende i familien. Alt sammen for at have succes med amning.

Når amningen fungerer

Der kan være flere årsager til, at man holder op med at amme – efter eget valg, eller fordi man er nødt til det. Uanset hvad årsagen er: Hvad gør man, når man holder op med at amme? Vi vejleder dig.

At holde op med at amme

At have viden omkring hvordan amning fungerer, kan være værdifuldt for moren. Her giver vi nogle gode råd til faren/medforældren/partneren eller dig der er tæt på moren og kan være en støtte.


Til dig, der er far/medforælder

– af Elisabeth Hjärtmyr 
Der er meget information om amning i dag, og baseret på det vil vi gerne støtte dig i at gøre et aktivt valg vedrørende om du vil amme eller ej.

Ammeguiden

Her har vi samlet artikler om børn og forældreskab i tiden fra 0 til 24 måneder.

Børn 0-24 måneder

Velkommen til en verden af autostole!
Det er ikke altid let at købe sin første eller anden autostol. Ud over at man skal have styr på regler og kollisionstests, har man også sine personlige præferencer. Med dette i tankerne har vi nu udarbejdet en guide til dem, der ønsker at finde rundt i autostolsjunglen. Autostole redder liv, og derfor vil vi gerne hjælpe dig med at træffe et trygt og sikkert valg til dit barn.