Først og fremmest er man nødt til at skelne mellem mælkestase og mælkeknuder, som er to helt forskellige tilstande.
Mælkestase (mælkebrystspænding)
På dag 3-5 efter barnets fødsel øges mælkeproduktionen i dine bryster. Når mælken løber til, opstår der en mælkebrystspænding, som også kaldes mælkestase. Lymfekirtler og lymfevæv svulmer op, og både blodtilførsel og mængden af brystmælk øges, hvilket gør, at det spænder i brysterne, og at de kan blive hårde og knudrede. Man kan mærke mælkekirtlerne helt op i armhulerne, når mælken løber til. Det er en helt normal tilstand, sågar en positiv tilstand, hvor den modne mælk løber til. Det er ikke alle kvinder, der mærker noget til mælkestasen, og mælken kan løbe til, uden at brysterne føles spændte.
Ved mælkestase spænder det i begge bryster, som bliver hårde, ømme og rødmer. Det gør det svært for barnet at få godt fat om brystet med munden. Du kan også få feber.
Det kan du gøre For at hjælpe barnet med at få tilstrækkeligt godt fat om brystet med munden, kan du bruge C-grebet til at holde om brystet eller forsigtigt håndudmalke for at lette trykket inden amningen.
Sådan kan du lindre ubehaget
- Prøv at påvirke brysterne med varme eller kulde (fx i badet), alt efter hvad du synes, der er mest behageligt.
- Hvil dig, læg dig i sengen.
- Drik meget, gerne juicer, varme drikke og smoothies med meget næring i.
- Hvis du kan tåle Ipren (ibuprofen), kan du tage det mod smerterne. Ellers kan du tage Panodil (paracetamol) i henhold til doseringen på emballagen.
I disse dage bør du amme ofte. Lad barnet ligge meget hud mod hud med frie luftveje. Det øger mængden af oxytocin i dit blod, hvilket stimulerer nedløbsrefleksen (så modermælken strømmer ud). Du kan håndudmalke forsigtigt, mens du tager et varmt brusebad. Mælkestasen kan ikke pumpes væk, men det kan lette lidt på trykket.
Hormonerne, som gør dig grådlabil
I de dage, hvor mælken løber til, suser hormonerne gennem din krop, og du kan blive grådlabil og sensitiv. Det er de to ammehormoner oxytocin og prolaktin, der peaker. Barnet vil gerne have brystet ofte, så du kan amme, så ofte barnet vil. Når barnet sutter, er det lidt, som om det afgiver en bestilling på mere mælk et par dage senere. Vær ekstra god ved dig selv i disse dage. Tag en dag ad gangen.
Det går over
Det bliver ikke ved med at være sådan i hele ammeperioden, mælkestasen fortager sig ofte efter 1-2 døgn. Så bliver brysterne bløde igen. Det betyder, at der nu kun er modermælk i brysterne.
Udeluk infektioner
Det er vigtigt at udelukke blærebetændelse, betændelse i livmoderen og andre infektioner. Hvis du føler dig generelt dårligt tilpas eller syg, skal du kontakte din læge.
Mælkeknuder og brystbetændelse
Der skelnes mellem infektiøs og ikke-infektiøs brystbetændelse. Infektiøs brystbetændelse kan starte med et sår på brystvorten, som lader hudbakterier trænge ind i mælkegangen (hvor de ikke skal være). Dermed opstår der en bakteriel infektion i brystet.
Ved ikke-infektiøs brystbetændelse er en eller flere af mælkegangene blevet tilstoppet på grund af hævelser omkring dem, så mælken ikke kan komme ud. Dette kaldes også for mælkeknuder. Det føles ofte som en knude eller en hårdhed i brystet. Nogle gange udvikler det sig ikke til mere end det, og så kan man få knuden væk ved at amme.
Nogle gange bliver moren mere påvirket af det og får ømme bryster, området med mælkeknuden bliver rødt og hævet, og det gør ondt at amme. Man kan også få høj feber. For det meste opstår symptomerne pludseligt.
Her fokuserer vi på den ikke-infektiøse brystbetændelse, som er den mest almindelige, dvs. såkaldte mælkeknuder.
Mælkeknuder kan opstå af forskellige årsager
- Barnet gaber ikke stort nok med munden om brystet, når det sutter.
- Barnet har af en eller anden grund ikke suttet lige så aktivt eller kraftigt på brystet som tidligere, for eksempel fordi det er blevet sygt, eller fordi du ikke ammer lige så ofte.
- Du tager barnet væk fra brystet, inden det har spist færdigt.
- Du går i for stram bh eller for stramt tøj.
- Barnet sover længere, så der pludselig går længere tid mellem, at du ammer.
- Stress, træthed, smerter og uro kan også bidrage til, at der opstår mælkeknuder, eftersom stresshormonerne kan hæmme oxytocinet og dermed også nedløbsrefleksen.
Det kan du gøre
- Først og fremmest undersøger man årsagen til mælkeknuden, så man kan løse det grundlæggende problem. Man kan ofte selv få det til at gå over, men nogle gange er man nødt til at søge lægehjælp.
- Behandlingen er at amme meget på det bryst, hvor mælkeknuden sidder. Man kan forsøge at lægge barnet, så det har sin hage mod det område, hvor knuden er. Du kan forsigtigt røre ved det område, der er rødt/påvirket. Trom med fingrene, "spil klaver", eller stryg forsigtigt med fingrene over det røde område og ned mod brystvorten – gerne mens barnet sutter.
- Hvis det gør for ondt at amme, er det en god idé at håndudmalke eller pumpe mælk ud. Du skal dog være opmærksom på, at barnet altid får mere mælk ud, end du gør ved at udmalke eller ved at bruge en pumpe.
- Husk også at amme på det friske bryst.
- Hvis varme lindrer, kan du lægge en hvedepude eller et varmt håndklæde på brystet inden amningen for at mindske smerten.
- Du kan også behandle dig selv ved at håndudmalke, mens du tager et varmt brusebad.
- Hvil dig meget.
- Drik meget.
- Prøv om muligt at finde ro i dine omgivelser.
- Brug smertestillende lægemidler ved behov.
Andre infektioner, og hvornår du skal søge lægehjælp
Det er vigtigt at udelukke andre infektioner, så du ikke går rundt og har blærebetændelse, betændelse i livmoderen eller en anden infektion. Hvis du tror, at du har en infektion, skal du kontakte din læge med det samme. Hvis din almentilstand er påvirket, skal du ringe til lægen for at få vejledning
Hvis du er gravid og får en mælkeknude, der ikke er forsvundet efter to døgn, skal du ringe til fødeafdelingen, en ammeklinik eller egen læge. Hvis du får mælkeknuder, efter at du er holdt op med at amme, skal du altid kontakte din læge.
Hvis en knude eller hårdhed ikke forsvinder inden for to måneder, skal du gå til lægen igen.