Barnet

Barnet

Barnet er nu ca. 5,5 cm langt. Nakken er allerede tilstrækkelig stærk til, at barnet kan bevæge hovedet. Der findes forskning, som tyder på, at barnet begynder at opfatte lyd nu. Ganske vist er ørerne først færdigudviklede i uge 24, men man tror, at barnet opfatter lyd ved hjælp af receptorer i huden, som opfanger vibrationer. Når barnet bliver født, kan det genkende jeres stemmer.
Pregnancy Week 13 Baby Beige
Mor

Mor

Du er nu trådt ind i anden tredjedel af graviditeten – andet trimester!

Din livmoder er nu vokset så meget, at den har bevæget sig fra at være gemt bag dit kønsben til, at du snart kan mærke toppen af den (også kaldet fundus) lige over kønsbenet, når du ligger ned.

Da du allerede har født børn før, er det almindeligt, at det ikke længere kan skjules, at du venter barn igen. Måske har du allerede måttet opgive dine yndlingsjeans til fordel for andre bukser, hvor der er bedre plads til maven. Alle graviditeter er dog forskellige, så nogle gange tager det lidt længere tid, før maven træder frem, og andre gange går det hurtigere.

2. Trimester Mange oplever andet trimester som den allerbedste del af graviditeten. Hvis du stadig har kvalme eller andre gener, føles dagene måske slet ikke så gode. Det her med at vente barn er ikke altid retfærdigt; for nogle er det skønt, og for andre er det stik modsat. Det kan måske hjælpe, hvis du prøver at tænke på, at hver dag bringer dig en dag tættere på endelig at møde dit barn.

Graviditetssymptomer Nogle føler kvalme gennem hele graviditeten, men for de fleste er det nu helt ophørt.

Hvordan føles det i maven? Når du er gravid, bevæger dine tarme sig langsommere, hvilket gør, at du nemmere kan blive forstoppet. Årsagen til dette er de høje niveauer af graviditetshormonet progesteron. En kiwi hver morgen eller lidt psylliumfrø drysset over morgenyoghurten kan hjælpe med at få gang i maven. At bevæge sig og at indtage nok væske hjælper også på en træg mave.

Det er heller ikke ualmindeligt, at man får problemer med endetarmen som for eksempel hæmorider, kløe eller revner. Tal med din jordemoder, læge eller en farmaceut omkring, hvordan du kan lindre generne.

Risikoen for abort falder Nu hvor du er kommet ind i uge 13, er risikoen for abort faldet betydeligt.

Hvis du venter tvillinger Omtrent 50 % af alle tvillinger fødes før 37 graviditetsuger, og 10 % før 32 uger. Andelen, der fødes vaginalt eller med kejsersnit, er cirka 50/50 i Danmark. Derfor er det godt at forberede hjemmet og pakke hospitalstasken tidligere, end hvis du venter ét barn.

Pregnancy week 13 Mother beige
Partner

Partner

Mange gravide begynder i denne periode at have det rigtig godt. Kvalmen og utilpasheden fortager sig, og det er nok også dejligt for dig.

Kan du lide at dyrke motion? Måske kan I røre jer sammen. Ud over at motion naturligvis er sundt for jer begge, er det også en udmærket anledning til at få tid til at snakke om alt det, der sker i jeres liv lige nu.

Læs mere om de andre trimestre: