Vacciner, der indeholder levende virus, som for eksempel vacciner mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, bør aldrig tages under graviditeten. Man bør heller ikke blive gravid inden for en måned efter at have fået en vaccination for de nævnte sygdomme. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er rapporteret tilfælde af fosterskader, hvis vaccinen ved en fejl er blevet givet for tæt på en graviditet.
Andre vacciner, der indeholder levende virus og derfor heller ikke bør gives under graviditet, omfatter vacciner mod skoldkopper og helvedesild (herpes zoster).
Vacciner mod HPV (human papillomavirus) bør heller ikke tages under graviditet, selvom det er en såkaldt inaktiv vaccine, hvilket betyder, at den ikke indeholder levende virus. Grunden til at vaccination mod HPV alligevel frarådes er, at der stadig er for lidt erfaring med at give den til gravide til at vide, om det er sikkert at tage eller ej.
Kilder: