Når du venter barn, vil din krop blive påvirket af hormoner og forandre sig på forskellige måder. Disse forandringer er nødvendige for, at barnet i livmoderen kan vokse og udvikle sig. Hormonbalancens rutsjebaneture kan dog medføre en del gener og påvirke dig som vordende mor.
Mange kvinder oplever næsten ingen gener, mens andre har gener, som kommer og går. En del kvinder besværes af generne under hele graviditeten. Her beskriver vi de typiske symptomer, som de fleste kvinder oplever på et eller andet tidspunkt i løbet af deres graviditet.
Kvalme
Kvalme er en meget almindeligt forekommende gene. Den starter som regel efter den fjerde uge, hvor produktionen af graviditetshormoner skyder i vejret. Symptomerne er typisk værst i uge 7-10 og fortager sig derefter i løbet af uge 12-14. Mange føler en let kvalme, især om morgenen, mens andre har det virkelig dårligt og i en periode kaster op flere gange om dagen. Nogle få kvinder har kraftig graviditetskvalme og kaster op under hele graviditeten, hvilket kaldes for hyperemesis gravidarum. Hvis man lider af dette og kaster op meget ofte, kan det være nødvendigt at blive indlagt på sygehus for at få drop. Tal med din jordemoder eller læge, hvis du lider meget af kvalme.
Det kan være en trøst at vide, at kroppen altid sørger for, at barnet får den nødvendige næring til at udvikle sig, så du behøver ikke at være urolig for, at barnet tager skade af, at du kaster op.
Der findes ingen sikker kur mod kvalmen. Der er dog en række husmoderråd, som kan være et forsøg værd, eftersom de har vist sig at hjælpe mange kvinder af med disse gener.
- Hvis kvalmen er værst om morgenen, kan det hjælpe at spise noget, inden du står op
- Spis små portioner, og spis ofte
- Undgå stærke lugte, eftersom de kan forværre kvalmen
- Prøv eventuelt akupunktur, som er et alternativ, der hjælper på en del kvinder.
Hvis du kaster op, er det vigtigt, at du drikker meget vand, så du ikke bliver dehydreret. Forsøg også at tage den med ro og undgå stress. Spørg altid din læge eller jordemoder til råds, inden du tager medicin mod graviditetskvalme.
Træthed
Mange kvinder, der venter barn, oplever en træthed, som ikke har noget med søvnmangel at gøre. Den er som regel værst i starten af graviditeten, hvor hormonforandringerne er størst. For at have energi til hverdagen og arbejdet i denne periode kan du være nødt til at lægge hvilepauser ind i løbet af dagen.
Nogle kvinder oplever trætheden i kombination med kvalmen som en stor udfordring. Så kan det være betryggende at vide, at den værste træthed som regel efterfølges af en periode i andet trimester, hvor man har mere energi. Henimod slutningen af graviditeten skyldes trætheden i højere grad den ekstra vægt fra livmoderen, og at du måske vågner mange gange i løbet af natten. I takt med at maven vokser kan det nemlig blive sværere og sværere at finde bekvemme stillinger at sove i.
Jernmangel kan være en anden årsag til træthed. Det kan du behandle ved at tage jerntilskud.
Forstoppelse
Hård mave og forstoppelse er typiske graviditetsgener. Det skyldes, at tarmen udvider sig og arbejder langsommere på grund af graviditetshormonet progesteron. Hvis du tager jerntilskud under graviditeten, kan det også være med til at give hård mave. En fiberrig kost med mange grøntsager og fuldkorn kan hjælpe, men husk at drikke meget vand til. Motion i form af gåture, vandgymnastik, yoga eller dans kan få tarmene til at fungere bedre.
Halsbrand
Mange kvinder, der venter barn, besværes af sure opstød og halsbrand. Det skyldes, at nogle af de muskler, som vi ikke selv kan styre, mister deres normale spændstighed i forbindelse med en graviditet. En af disse muskler er den øvre mavemund. Den skal forhindre surt maveindhold i at komme op i halsen. For at undgå eller lindre halsbrand kan du prøve at holde dig fra meget fed, stærkt krydret eller røget mad. Skær også ned på dit eventuelle kaffeforbrug, og forsøg at spise mindre måltider og oftere. Undgå at ligge ned eller bøje dig fremad, lige efter at du har spist. Der findes også håndkøbspræparater, som kan hjælpe. Tal med din jordemoder om syreneutraliserende medicin, som er egnet til gravide.
Rygsmerter
Når livmoderen bliver tungere, øges belastningen på muskler, led og ledbånd, især i ryggen og i bækkenet. Mange gravide svajer også mere i ryggen i takt med, at maven bliver større, hvilket belaster musklerne i lænden yderligere. Det optræder som en smerte i ryggen, som forværres i den sidste del af graviditeten.
Hvis du har problemer med ryggen, kan korte hvil gøre det nemmere at klare sig igennem dagen. For eksempel kan det være behageligt og aflastende at ligge på siden med bøjede ben, gerne med en pude mellem knæene og fødderne. Motion og tilpasset træning kan forebygge rygsmerter, eftersom stærke muskler har lettere ved at kapere den øgede belastning.
Urinvejsproblemer
Tissetrang og et behov for at rende på toilettet i tide og utide behøver ikke at være et tegn på, at der er noget galt. Urinproduktionen øges under graviditeten, og når livmoderen vokser, trykker den på urinblæren.
Når du venter barn, er der desuden øget risiko for at få blærebetændelse. En ubehandlet infektion kan føre til for tidlige plukkeveer, som i værste fald kan blive til rigtige veer og sætte fødslen i gang før tiden. Derfor er det vigtigt at få en eventuel infektion behandlet korrekt. Kontakt din jordemoder eller læge, hvis du ofte føler, at du skal tisse, eller hvis det svier eller gør ondt i den nedre del af maven.
Tandproblemer
Under graviditeten svulmer slimhinderne i munden op, og spyttets egenskaber forandres. Desuden forringes modstandskraften mod bakterieangreb, hvilket øger risikoen for at få tandkødsbetændelse og huller i tænderne. Trangen til søde sager og lysten til at spise oftere (som ofte lindrer kvalme) er også med til at øge risikoen for karies. Forsøg derfor at være endnu mere omhyggelig med din mundhygiejne, når du venter barn. Brug tandpasta med fluor, skyl gerne efter med fluormundskyl, og husk at bruge tandtråd. Under graviditeten har tandkødet lettere ved at begynde at bløde, når du børster tænder. Hvis det volder dig problemer, kan du prøve at børste lidt mere forsigtigt.
Opsvulmede slimhinder
Under graviditeten øges blodmængden i kroppen, hvilket får slimhinderne til at svulme op og blive tykkere, og de har lettere ved at begynde at bløde. Slimhinderne i næsen, munden og underlivet påvirkes.
Du har for eksempel lettere ved at blive tilstoppet i næsen eller få næseblod. Hvis du er tilstoppet i næsen, kan du købe næsespray, som kun indeholder isotonisk saltvand, hvilket er at foretrække frem for de receptfri næsedråber, som kan få hævelsen til at lægge sig. De kan nemlig forværre problemerne, hvis du bruger dem i mere end en uge. Mange gravide har problemer i flere måneder, og derfor er isotonisk saltvand bedre (de andre dråber er gode, hvis du er forkølet i en kortere periode).
Næsetætheden forværres ofte, når man ligger ned, og det er derfor helt normalt, at man snorker mere under graviditeten. Sov gerne med et par ekstra puder under hovedet, hvis du har problemer med snorken.
Hævede ben og fødder
Dine ben, fødder og hænder har det med at hæve, hvilket skyldes, at kroppen binder mere vand, når du venter barn. Den overskydende væske samles længst ude i arme og ben. Jo større maven bliver, desto sværere er det at få skoene på fødderne eller ringen på fingeren. Symptomerne er ofte værre efter en lang arbejdsdag eller om sommeren, når det er varmt. Du kan få hævelsen til at lægge sig lidt ved at gå med støttestrømper eller ligge højt med benene. Hvis du bruger støttestrømper, er det en god idé at tage dem på tidligt om morgenen, inden væsken har nået at samle sig i benene.
Udflåd
Det er meget almindeligt at have meget udflåd under graviditeten, hvilket skyldes, at vævet i skeden bliver mere blodholdigt og får lettere ved at afgive væske. Udflåddet er hvidligt og har ingen særlig lugt. Problemer med kløe, svie eller ildelugtende udflåd kan til gengæld være tegn på infektion. Hvis du har denne type symptomer, bør du kontakte din jordemoder eller læge.
Søvnproblemer
Nattesøvnen forværres ofte i takt med, at maven vokser, og mange kvinder vågner flere gange i løbet af natten, hvilket kan tære på kræfterne. Det er helt almindeligt, at man skal op og tisse flere gange hver nat, og smerter i ryg og bækken kan gøre det nødvendigt at skifte sovestilling en del gange. Det fungerer som regel bedst at sove på siden. Hav gerne mange puder i sengen, og sørg for, at det er tilstrækkeligt køligt i soveværelset. Hvis nattesøvnen påvirkes meget, kan du være nødt til at planlægge et hvil midt på dagen for at lade batterierne op.
Blødninger
Det kan vække bekymring, hvis man får en blødning fra underlivet tidligt i graviditeten. En mindre blødning behøver dog ikke at være et tegn på, at der er noget galt.
Der er flere årsager til blødninger under graviditeten, for eksempel opsvulmede slimhinder, en livmoderhals med øget tendens til at bløde, at moderkagen sidder langt nede i livmoderen (såkaldt forliggende moderkage), infektioner i skeden eller abort. Spontane aborter forekommer som regel inden uge 12, og en del når ikke engang at opdage, at de er gravide, men tolker i stedet blødningen som en almindelig menstruation.
Derimod skal du altid søge hjælp, hvis du føler smerte i forbindelse med en blødning, eller hvis der er en større mængde blod. Du bør også søge læge med det samme, hvis du bløder fra underlivet under anden halvdel af graviditeten.
Åreknuder
Graviditeten indebærer en ekstra belastning af kroppens vener, som er de kar, der fører blodet tilbage til hjertet. Musklerne i blodkarrene bliver slappere under graviditeten, og så udvides karrene, samtidig med at trykket på venerne stiger. En vene, der har udvidet sig ekstra meget, kaldes for en åreknude. Åreknuder optræder oftest på ben og lægge, men forekommer også i underlivet.
Støttestrømper kan lindre symptomerne, eftersom de gør det lettere for blodet at cirkulere i kroppen. Lægger man sig med jævne mellemrum med benene højt på en stol eller en pude i sofaen, kan det også forebygge hævelser og få benene til at føles mindre tunge. Nogle åreknuder forsvinder helt efter graviditeten.
Hæmorider
Hæmorider er en typisk gene, som måske nok kan være irriterende, men som for det meste er ufarlig. Symptomer på hæmorider kan være, at det bløder, svier eller klør omkring endetarmsåbningen. Forstoppelse under graviditeten forværrer ofte symptomerne. Vask med vand efter hvert toiletbesøg, og tør forsigtigt. Ved kraftige gener findes der præparater, som kan lindre smerten og dæmpe kløen, men spørg altid en læge til råds inden.
Svimmelhed
Det er helt almindeligt, at man føler sig svimmel i starten af graviditeten, eftersom blodtrykket ofte falder. Det skyldes dels, at blodet fortyndes, og dels at hormonet progesteron får karvæggene til at blive slappere. Hvis du har meget lavt blodtryk, kan du blive svimmel – som regel hvis du rejser dig for hurtigt eller står op i lang tid. Udpræget jernmangel kan også forårsage svimmelhed. Så kan det hjælpe at tage jerntilskud. Når du ligger på ryggen, kan du også blive svimmel og føle, at du er ved at besvime, fordi den tunge livmoder trykker på et stort blodkar, som hedder vena cava. Det kaldes for vena cava-syndrom og kan undgås ved, at man lader være med at ligge på ryggen.
Svangerskabsforgiftning
I den anden halvdel af graviditeten stiger blodtrykket igen. Hvis det stiger for meget, kan det være et tegn på svangerskabsforgiftning. Det er ikke en almindeligt forekommende graviditetsgene, men den er værd at kende til. Svangerskabsforgiftning kan give et eller flere af følgende symptomer:
- hovedpine
- synsforstyrrelser
- smerte under højre ribbensbue
- kvalme og opkast
- hastigt opståede hævelser i hænder, fødder eller ansigt
- generel utilpashed
Svangerskabsforgiftning kaldes også for præeklampsi og indebærer, at du bliver overfølsom over for og reagerer på partikler fra barnet og moderkagen. Det bliver som regel opdaget ved en rutinekontrol af dit blodtryk. De fleste kvinder, der rammes af svangerskabsforgiftning, får det i en mild form, som kan behandles. I nogle tilfælde kræver forgiftningen dog akut behandling på et sygehus. Søg derfor omgående læge, hvis du får et eller flere af ovenstående symptomer.
Hudforandringer
Det elastiske væv i huden påvirkes af graviditetshormonerne, og det er helt almindeligt at få lyserøde, røde eller blålige striber på huden, når den spændes ud. De kaldes for striae og optræder oftest på maven, brysterne og lårene. Striberne falmer efter fødslen og får et sølvagtigt skær, men de forsvinder som regel ikke helt. Du kan også få mere pigment i huden under graviditeten, som optræder i form af brune pletter i ansigtet og på kroppen. Hvis du får meget sol, er der risiko for, at du får flere brune pletter, så vær forsigtig i solen, og undgå frem for alt at blive solskoldet.
Kilder:
- Myles Textbook for Midwives 16th edition Jayne Marshall Maureen Raynor