AdobeStock 649574075 edit

Tidlig ufrivillig abort

Preglife

ByPreglife

Vi har valt att samarbeta med experter som har en omfattande erfarenhet för att du ska få så relevant och faktabaserad information som möjligt under din graviditet, efter födseln och de första 2 åren med ditt barn.

Hvad skyldes en tidlig ufrivillig abort?

Den mest almindelige årsag er, at der er noget galt med fosteret, som får kroppen til at udstøde graviditeten for at kunne starte forfra. En ufrivillig abort kan også skyldes en infektion eller en underliggende sygdomstilstand, som øger risikoen for at abortere. For det meste formår kroppen at udstøde hele graviditeten ved egen kraft, men nogle gange er man nødt til at foretage en såkaldt udskrabning for at sikre, at livmoderen er helt tom.

Blødning efter en ufrivillig abort bør aftage gradvist for derefter at forsvinde helt. Hvis du får feber, hvis blødningen eller et brunligt udflåd begynder at lugte dårligt eller blive kraftigere, eller hvis du her smerter i underlivet, kan det være tegn på en infektion i livmoderen. I så fald skal du omgående søge lægehjælp. Infektionen behandles med antibiotika.

Hvad sker der ved en tidlig ufrivillig abort?

Det første tegn er som regel en blødning, der minder om menstruation. Blødninger tidligt i graviditeten er dog helt normale og behøver ikke at være tegn på, at der er noget galt. Ved en ufrivillig abort fortsætter blødningen, indtil livmoderen har udstødt hele graviditeten. Ufrivillig abort kan desværre ikke forhindres. Helt op til 15-20 % af alle graviditeter fører til ufrivillig abort.

Blødningen er ofte kraftigere end en normal menstruation, og der kan være klumper i blodet, såkaldte koagler. Nogle gange kan man også se vævsrester. Mange kvinder får også kraftige menstruationskramper. Det er ikke nødvendigt at søge akut lægehjælp – du kan godt afvente og kontakte din jordemoder/læge og bede om råd. Hvis en abort opstår eller begynder tidligt i din graviditet, er der desværre intet at gøre for at stoppe eller forhindre den. For det meste tager kroppen sig selv af det, uden at der er behov for lægehjælp.

Hvornår bør jeg søge lægehjælp?

Hvis du ud over blødningerne også har kraftige smerter i underlivet eller i den ene side af underlivet, eller hvis du bløder og føler, at din almentilstand forværres, ska du søge akut lægehjælp. Blødning kombineret med smerter i den ene side af underlivet kan være tegn på en graviditet uden for livmoderen, såkaldt ektopisk svangerskab, hvor ægget sætter sig fast uden for livmoderhulen, som regel i æggelederne. Denne tilstand kan hurtigt blive livstruende, hvis den ikke behandles omgående, eftersom æggelederen kan briste, hvilket fører til kraftig blødning i bughulen.

Støtte efter en tidlig ufrivillig abort

For de fleste kvinder opstår der en masse følelser i forbindelse med en abort, og ingen af dem er forkerte. Hvis du føler sorg, skal du tillade dig selv at sørge. Kroppen kan også sørge fysisk efter en abort. Hvis du eller din partner har brug for samtalehjælp, kan du få en støttesamtale med en sygeplejerske eller en jordemoder. Søg endelig hjælp, hvis du har brug for det. Hvis du oplever gentagne ufrivillige aborter, bliver der som regel foretaget en undersøgelse for at fastslå, om der er en årsag til aborterne, og om man kan gøre noget ved det. Hvis du har oplevet en eller flere aborter inden denne graviditet, er det fuldt forståeligt, hvis du er ekstra bekymret, og denne bekymring kan vare ved, indtil barnet er født, og du kan se med egne øjne, at alt er, som det skal være.

Hvor tidligt efter en ufrivillig abort kan jeg prøve at blive gravid igen?

Du kan blive gravid igen allerede nogle få uger efter en abort – kroppen er klog og tilpasser sig hurtigt. Det handler mest om, hvad der føles bedst for dig. Måske har du brug for tid til at sørge, eller måske har du det bedst med at forsøge at blive gravid igen så hurtigt som muligt. Vi er alle sammen forskellige.

Hvis du har haft en infektion eller andre komplikationer i forbindelse med aborten, anbefaler vi, at du taler med din læge om, hvad der vil være bedst for dig.

Kilde

  • Ajne, G., Blomberg, M. & Carlsson Y. (2021). Obstetrics. Studentlitteratur.
  • 1177.se