Under graviditeten forandres blodcirkulationen, så man får en større blodmængde i kroppen, og modstanden i blodkarrene mindskes. Derfor er det meget almindeligt, at blodtrykket falder i starten af graviditeten. I anden halvdel af graviditeten begynder blodtrykket derimod at stige igen, hvilket er helt normalt, og de fleste kvinder oplever ingen gener ved dette.
Hvis blodtrykket stiger for meget, kan det dog være et tegn på komplikationer. En af disse er svangerskabsforgiftning. Kvinden bemærker ikke selv den første fase, hvor det øgede blodtryk får protein til at lække ud i urinen. Det kaldes præeklampsi eller svangerskabsforgiftning. Ved de regelmæssige jordemoderbesøg får man altid målt sit blodtryk, og man skal ofte tisse på en urinstix. Det gør man for at opdage eventuel svangerskabsforgiftning så tidligt som muligt. Når man venter barn, skal blodtrykket ligge under 140/90 – hvis det er højere, kaldes det forhøjet blodtryk eller hypertension. Hvis kvinden har forhøjet blodtryk i kombination med protein i urinen, stilles diagnosen præeklampsi/svangerskabsforgiftning.
Hvis det forhøjede blodtryk og præeklampsien ikke bliver behandlet, kan det påvirke flere af kroppens organer. I sjældne tilfælde kan det føre til en mere alvorlig diagnose og kramper, som kaldes eklampsi, som kan slå over i tilstanden HELLP. Det er en livstruende tilstand, som påvirker blodets evne til at koagulere samt de fleste af kroppens organer.
Blodtryk og forekomsten af protein i urinen måles hos jordemoderen, men når du venter dig, er der visse symptomer, som du selv skal være opmærksom på:
• Hovedpine – det forhøjede blodtryk giver en trykkende hovedpine, som ikke kan behandles med paracetamol eller hvile. • Hævelse – når proteinet lækker ud i kroppen, binder det væske. • Påvirkning af synet – kan opleves som lysglimt eller flimren for øjnene. • Kvalme og opkast. • Generel utilpashed. • Smerte under højre ribbensbue.
Flere af disse symptomer er normale at have, når man er gravid. Det er dog vigtigt, at du taler med din jordemoder, hvis du oplever nogen af disse symptomer for at udelukke en eventuel svangerskabsforgiftning.
Svangerskabsforgiftning er dog usædvanligt og forekommer kun hos cirka 2-10 % af alle gravide. Hvis man ikke har haft problemer med blodtrykket under tidligere graviditeter, sker det sjældent ved efterfølgende graviditeter. Svangerskabsforgiftning forekommer oftere, når man venter sit første barn – to ud af tre kvinder, der rammes, er førstegangsfødende.
Vi ved endnu ikke, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår, men man mener, at årsagen er "multifaktoriel", altså at der er flere faktorer, der spiller ind. Nogle af risikofaktorerne er alder, rygning, vægt, arvelighed og type graviditet.
Årsagen til svangerskabsforgiftning er som sagt ikke fuldstændig klarlagt, men man ved, at der opstår forandringer i moderkagen, som kan medføre, at næringstilførslen til barnet påvirkes. De kvinder, der rammes af dette, følges derfor ekstra nøje med jævnlig ultralydskontrol, hvor barnets vækst og gennemstrømningen i navlestrengen kontrolleres.
Kilde:
- Myles Textbook for Midwives 16th edition Jayne Marshall Maureen Raynor
- Pre-eclampsia: pathogenesis, novel diagnostics and therapies Elizabeth A. Phipps, Ravi Thadhani, Thomas Benzing, and S. Ananth Karumanchi. PMID: 30792480