gratis försäkring-pexels-karolina-grabowska-7680752-free

Hvorfor skal jeg betale for en graviditetsforsikring?

Preglife

ByPreglife

Vi har valt att samarbeta med experter som har en omfattande erfarenhet för att du ska få så relevant och faktabaserad information som möjligt under din graviditet, efter födseln och de första 2 åren med ditt barn.

Forskellen på en gratis og betalt graviditetsforsikring handler om, hvilke dækninger du får med. Hos Tryg kan du vælge mellem tre pakker: Basis, Udvidet og Super.

Trygs Basis-pakke er gratis og gælder både for mor og barn - uanset om du er kunde i Tryg eller ej. Tryg vil gerne øge trygheden gennem hele graviditeten for alle. Derfor får du med Basis-pakken en ulykkesforsikring, der dækker både dig og barnet, du venter samt adgang til krisehjælp, hvis det helt uventede skulle ske. Yderligere har du adgang til en Online jordemoder i samarbejde med Gravid.dk i alle tre pakker – helt fra uge 21 og indtil 14 dage efter fødslen.

Du kan blandt andet bruge online jordemoder til at få gode råd og vejledning om graviditet, gener, fødsel og barsel. Du får også fri adgang til videokurser i fødselsforberedelse og amning plus en række artikler om graviditet og fødsel. På den måde er I bedre forberedt til fødslen og amning. Derudover kan I deltage i live-sessioner om fx forældreskab og samliv, som jordemoderen løbende afholder.

Med Trygs Basis-pakke kan du og din nærmeste familie få op til fem timers psykologisk krisehjælp ved alvorlige situationer. Basis-pakken dækker også, hvis du eller barnet får varige mén på mindst 10 % efter en ulykke sket under graviditeten eller fødslen. Du kan også få dækket behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør, kraniosakralterapeut og psykolog efter en ulykke, så du hurtigere kan komme dig oven på ulykken.

Med Udvidet-pakken og Super-pakken kan du desuden få erstatning ved fx akut kejsersnit, eller hvis dit barn bliver født med visse sygdomme eller lidelser, der ikke var konstateret inden fødslen. Super-pakken giver dig adgang til fysiske behandlinger, hvis du oplever gener under din graviditet eller hvis du får brug for genoptræning efter fødslen. Super-pakken giver dig også mulighed for behandling af efterfødselsreaktion hos psykolog eller psykiater - det gælder både for dig og din partner.

Og ikke mindst får du med Super-pakken adgang til hjælp til fx rengøring, pleje i hjemmet og transport, hvis der skulle opstå komplikationer under graviditeten eller fødslen, der enten rammer mor eller det nyfødte barn. Det er med til at gøre hverdagen lidt lettere.

Hvad betyder ulykkestifælde og hvornår er der tale om sygdom i graviditetsforsikringen?

Vi ved, at det kan være overvældende og svært at finde rundt i, hvornår der er tale om ulykkestilfælde eller sygdom. Læs med i artiklen, hvor vi hjælper dig med at forstå forskellen og dine muligheder for at blive endnu tryggere i din graviditet.

Ulykker betragtes som hændelser, der sker pludseligt og uventet. Det kan fx være en brækket arm eller et skadet knæ efter et fald, som giver varige mén. Med graviditetsforsikringen er både du og dit kommende barn sikret under hele graviditeten, men også hvis der sker noget pludseligt eller uventet under fødslen. Da både du og dit barn er dækket modsat en almindelig ulykkesforsikring, anbefaler vi, at du får en graviditetsforsikring, som kan give dig ekstra tryghed og sikkerhed i en tid, hvor du har ekstra behov for at føle dig rolig og ubekymret.

Når man taler om sygdom, betyder det visse sygdomme eller lidelser, som barnet bliver født med, og som kan kræve langvarig eller livsvarig behandling. Forsikringen udbetaler et engangsbeløb, der kan være med til at gøre hverdagen lettere i en svær tid. Sygdomme, du har kendt til før forsikringen blev købt eller opdages ved scanning er ikke dækket af forsikringen, uanset om sygdommen konstateres før eller efter, forsikringen er trådt i kraft.

Alt efter hvilken pakke du vælger, dækker Trygs graviditetsforsikring ulykkes-, sygdoms- og sundhedsforsikring i én og samme forsikring. Hvis du i forvejen har en ulykkesforsikring, kan du med graviditetsforsikringen også få erstatning, hvis du får varige mén efter en ulykke under graviditeten. Men det særlige er, at dit barn er også dækket – både hvis du er ude for en ulykke under graviditeten, der medfører varige mén for dit barn eller jer begge. Men også hvis der sker et ulykkestilfælde under fødslen.

Sygdomsdækning dækker alene dit barn for sygdomme, barnet bliver født med, og som ikke var konstateret inden fødslen. De behandlinger, du kan få med sundhedsforsikringen, træder til og giver ekstra dækning, hvis du og/eller din partner i forvejen har en sundhedsforsikring.