Hvis du vil amme, er det en god idé, at du forbereder dig, inden barnet kommer. Så har du bedre forudsætninger for at komme godt fra start med amningen. Herunder får du nogle tips til, hvordan du kan forberede dig både mentalt og praktisk.
Brysterne Når dine bryster bliver større, området omkring brystvorten bliver større og/eller mørkere, og brysterne måske føles spændte og ømme, er det en indikation af, at de er i gang med at forberede sig til amningen.
Nogle oplever, at der løber lidt gullig væske, såkaldt råmælk eller kolostrum, ud af brysterne. Hos nogle sker det allerede i uge 16, nogle oplever det først i slutningen af graviditeten, og nogle lækker først råmælk, når barnet er født.
Du kan prøve at malke råmælk ud under graviditeten fra uge 37+ for at øve dig og mærke, hvordan det føles. Sådan gør du:
- Vask dine hænder med sæbe og vand.
- Stryg let hen over brystet fra brystkassen og ned mod brystvorten. Det kan hjælpe dig med at slappe af.
- Hold dine fingre som et C langs omridset af din areola. Anvend C-grebet ved at flytte fingrene mod brystkassen, klemme dem sammen og bevæge dem ned mod brystvorten. Flyt dine fingre rundt langs din areola, så du stimulerer hele brystet.
- Vær nænsom – det skal ikke gøre ondt.
- Du kan stimulere hvert bryst i 6-10 minutter to gange om dagen.
Bemærk: Hvis du malker mælk ud, har mængden, og hvorvidt der kommer råmælk ud eller ej, ingen betydning for mælkeproduktionen og amningen, når barnet er født.
Hvis du indsamler dråber af råmælk, kan du fryse dem ned i et medicinbæger med låg eller en 1 ml-sprøjte, som du mærker med dato og dit navn og personnummer. Læg medicinbægeret/sprøjten i en lille frysepose, og læg den i fryseren. Når du tager til fødestuen for at føde, kan du medbringe medicinbægeret/sprøjten med råmælk i en køletaske med et køleelement (som kan holde sig i 24 timer) og sige til din jordemoder på fødestuen, at du har råmælk med.
Efter fødslen skal du i de første to timer ligge med barnet hud mod hud og sørge for, at det har frie luftveje. Lad barnet finde vej til brystet og die, inden du giver nogen andre former for næring. Start med at amme. Hvis barnet har brug for yderligere næring, skal du først give frisk råmælk og derefter optøet råmælk. Giv barnet råmælk med en teske eller i medicinbægeret.
Når du begynder at amme, bliver det endnu vigtigere at passe på dine bryster. Undlad eventuelt at gå med en stram eller tætsiddende bh, og hold brysterne varme, hvis det føles behageligt."
Søvn I den første tid spiser barnet ofte og lidt ad gangen, og du kan let komme til at amme 10-12 gange eller mere i løbet af et døgn. Barnet har også brug for at få mad om natten, og du vil sandsynligvis ikke få så meget søvn i de første uger – men alle børn er jo forskellige. Så gælder det om at hvile sig i løbet af dagen og sørge for at sove, mens barnet sover.
Huslige sysler og andre gøremål kan vente, eller også må en eventuel partner stå for dem. Prioriter hvile og søvn. Det gavner både amningen og din, barnets og familiens trivsel.
Angst for at amme Hvis du føler dig urolig eller bange for at skulle i gang med at amme – enten fordi du tidligere har haft et dårligt ammeforløb, eller fordi du synes, at det virker ubehageligt at amme – kan du tale med din jordemoder om det. Hvis hun ikke har mulighed eller den fornødne viden til at hjælpe dig, kan du spørge, om der på sygehuset er en amningsspecialist, som du kan få en ammeforberedende samtale med. Målet er ikke altid at fuldamme. Det kan være at delamme eller at lægge en plan for at sikre, at du kommer godt fra start, og at tiden lige efter fødslen bliver en positiv oplevelse for dig og dit nyfødte barn. Du sætter selv dine mål.
Hvis du har ammet tidligere Uanset hvordan du tidligere har haft det med at amme, er det vigtigt at huske, at amningen er forskellig fra barn til barn. Det barn, du venter nu, er et andet barn end dit/dine første børn, og det har en anden personlighed og andre forudsætninger. Der er derfor ingen grund til at sammenligne. Hvis du tidligere har haft en god ammeoplevelse med velfungerende amning, har du en positiv erfaring, som giver dig tillid til, at amningen også kommer til at fungere denne gang. Hvis det ikke har været positivt for dig at amme tidligere, kan du allerede under graviditeten tale med din jordemoder eller bestille tid på en ammeklinik for at forberede dig mentalt. Uanset hvad, bliver amningen anderledes denne gang, og der er ingen grund til, at den ikke skal fungere.
Praktisk at have derhjemme – Du vil måske opdage, at du bliver tørstig af at amme. Det er godt at have rigeligt med drikkevarer, som du kan lide, fx juicer, smoothies og lignende. Du har brug for at drikke noget med kalorier i (man bruger mange kalorier på at amme), det er ikke nok kun at drikke vand. – Du behøver ikke at købe ammepuder og specialstole. En helt almindelig stabil pude er ofte tilstrækkelig støtte til armen. Start med den lænestol, stol, sofa eller seng, du har, og prøv dig frem for at finde den stilling/position, der fungerer bedst for dig og dit barn. Hvis du stadig føler, at du mangler noget, kan du købe det til den tid. – En del kan godt lide at have ammeindlæg af papir eller uld i bh'en, som opsamler den mælk, der kan løbe ud før og efter amningen.
Efter fødslen Det er en fordel at vide, hvordan et nyfødt barn opfører sig, og hvilke kompetencer og behov det har, hvordan din krop vil reagere, og hvordan du bedst kommer i gang med amningen.