Begrebet rygmarvsbedøvelse dækker over tre typer bedøvelse, som afhænger af, hvordan bedøvelsen gives, men effekten er stort set den samme. Epidural anvendes som regel under selve fødselsarbejdet, og spinal anvendes ved kejsersnit. SPEDA er en kombination af spinal og epidural bedøvelse og er ikke specielt udbredt i dag.
Ved en epiduralbedøvelse injiceres et lokalbedøvende middel i kombination med et kraftigt smertestillende middel gennem et tyndt kateder i det såkaldte epiduralrum, som er et hulrum mellem to ryghvirvler. Det medfører, at nerverne blokeres. Derefter kan midlet gives med jævne mellemrum under hele fødselsarbejdet ved hjælp af en pumpe eller bolusdoser. Nerverne, der overfører smerterne fra livmoderen til hjernen, blokeres.
Ved en spinalbedøvelse injiceres bedøvelsesmidlet direkte i rygmarvskanalen.
I dag betragtes rygmarvsbedøvelser som den form for bedøvelse, der blokerer mest effektivt for smerterne under fødselsarbejdet. Disse typer bedøvelse kræver kontinuerlig overvågning af kvinden, barnet og veerne ved hjælp af et CTG-apparat. Kvinden får en kanyle i hånden eller i armen, så hun kan få et drop med saltvandsopløsning for at modvirke blodtryksfald.
Teknik
Bedøvelsen lægges af en narkoselæge på følgende måde:
– For at hulrummet mellem ryghvirvlerne skal blive så stort som muligt, ligger eller sidder kvinden med hagen mod brystet og knæene trukket op mod maven. – Området, hvor nålen skal føres ind, desinficeres og lokalbedøves. – Selve kanylen føres ind, hvilket som regel ikke gør ondt, men det kan føles ubehageligt. – Ved en epidural bedøvelse føres den tynde plastslange derefter på plads. – Kanylen tages ud, og plastslangen tapes fast. – En testdosis injiceres for at kontrollere, at selve kateteret ligger korrekt, og cirka 5 minutter derefter gives en hoveddosis.
Det varer cirka 15-20 minutter, før den fulde effekt af rygmarvsbedøvelsen opnås, og effekten holder i cirka 2 timer. Hvis der er koblet en pumpe til epiduralslangen, får kvinden bedøvelsen og det smertestillende middel kontinuerligt, ellers fylder jordemoderen på ved behov.
Fordele ved rygmarvsbedøvelse:
– God smertelindring over lang tid. – Ingen mental påvirkning.
Ulemper ved rygmarvsbedøvelse:
– Kvinden kan få nedsat bevægelighed i benene, øget risiko for blodtryksfald, komme til at fryse, og det injicerede middel kan give kløe. – Der er risiko for, at veerne svækkes, så der skal gives et vestimulerende middel. – Blandt de kvinder, der har fået rygmarvsbedøvelse, er det mere almindeligt, at fødslen må afsluttes med sugekop. – Kvinden kan også få problemer med at tisse. Der er desuden risiko for rygsmerter på det sted, hvor bedøvelsen er blevet lagt, samt kraftig hovedpine.
Kilder:
- Abascal, G., & Huss, M. S. (2018). Att föda. Bonnier Fakta.