Naturlige smertelindringsmetoder har i princippet ingen negative effekter, hverken for barnet eller for fødselsarbejdet. Ulempen er dog, at den smertestillende effekt er vanskelig at forudse. De naturlige smertelindringsmetoder har som regel størst effekt i starten af fødselsarbejdet.
Fysisk aktivitet
Stående og siddende fødestillinger samt bevægelse øger produktionen af kroppens egne smertestillende hormoner. I en stående eller siddende stilling vil kraften og tyngden fra barnet trykke i den rigtige retning. Det bliver også nemmere at trække vejret, og utilpashed og opkastning forekommer ikke lige så ofte. Mange kvinder oplever, at det giver dem en større følelse af kontrol og deltagelse.
Bruse- og karbade
Mange oplever, at det er både smertelindrende og især afslappende at tage et bruse- eller karbad. Man kan bruge en håndbruser til at aflede smerten fra det område, der gør ondt. Badevand må ikke være mere end 38 grader varmt. Efter et par timer er det en god idé at holde en pause, eftersom du kan blive udtørret, og barnet kan få en høj puls.
Hvad angår karbad, skal man være opmærksom på følgende: – Hvis man lægger sig i badet på et tidligt stadie i fødselsarbejdet, kan der gå længere tid mellem veerne. Når man kommer længere frem i fødslen, påvirkes veerne ikke, men man opnår derimod en utroligt god afslapning og smertetolerance. Hvis man altså kan lide at tage bad.
Massage
Massage er nok den mest almindelige metode til smertelindring, som ikke er baseret på lægemidler. Her har partneren en vigtig opgave, for eksempel ved at give rygmassage, som er den mest anvendte massageform. Også fodmassage kan gøre det lettere at slappe af. Hvilken type massage, der passer bedst, varierer i løbet af fødslen, og det er vigtigt, at du selv styrer, hvordan massagen skal gives. Det bedste er at prøve sig frem. Jordemoderen hjælper og guider partneren.
Steriltvandspapler
Med denne metode injicerer man sterilt vand lige under huden i det område, der gør ondt. Det mest almindelige er, at injektionen sker på ryggen eller over kønsbenet. Jo flere steder, man lægger paplerne, desto større effekt vil du opleve. Injektionerne resulterer i en kraftigt sviende og brændende smerte, som varer i 15-30 sekunder, og derefter indtræder den smertestillende effekt, som kan vare i 1-2 timer efter injektionen. Ved behov kan der gives nye injektioner på et senere tidspunkt.
TENS (Transkutan Elektrisk Nervestimulation)
TENS betyder, at man giver små elektriske stød over det område, der gør ondt, hvorved man blokerer for smerten. Gummiplader, som er koblet til en batteridrevet maskine, fastgøres med tape på det område, der skal behandles. En svag elektrisk strøm, der føles som stød, fremkalder en smertestillende effekt. Du kan selv håndtere apparatet og regulere, hvor kraftige de elektriske stød skal være for at give den ønskede effekt. Det er en fordel, hvis du har øvet dig i metoden i forvejen, og hvis du begynder at anvende metoden på et tidligt stadie under fødslen.
Varme og kulde
Varme og kulde er klassiske metoder, som kvinder har benyttet i umindelige tider. Meget varme, opvredne frottéhåndklæder eller varmepuder kan lægges på det område, der gør ondt. Kulde bruges mest, når barnet er født for at lindre smerter fra bristninger i underlivet.
Akupunktur
De fleste jordemødre er i dag i stand til at give akupunktur. Behandlingen, som er baseret på flere tusind år gamle kinesiske traditioner, bliver mere og mere almindelig ved fødsler. Ved at placere akupunkturnåle på særlige punkter opnår man en smertestillende og afslappende effekt. Akupunktur kan også anvendes til vestimulation og til at få moderkagen til at løsne sig lettere, efter at barnet er født.
Kilder:
- Abascal, G., & Huss, M. S. (2018). Att föda. Bonnier Fakta.