Graviditeten er en sårbar tid for den, der er plaget af spiseforstyrrede tanker. De grundlæggende forandringer, som at maven vokser og kropsvægten øges, kan være udfordrende for den, der har eller har haft en spiseforstyrrelse.
At være klar over, at det kan betyde både fysiske og psykiske ændringer at vente barn, kan øge muligheden for ikke at falde tilbage i gamle mønstre. Det er dog vigtigt at informere din jordemoder eller en anden, du har tillid til, hvis dine problemer forværres.
Fortæl også, hvis du tidligere har haft en spiseforstyrrelse. Det kan føles irrelevant og som noget, der ligger bag dig, men faktum er, at tankerne kan blusse op igen. Måske er et samtale nok til at give perspektiv og mildne bekymringen – og få en mere glædesfyldt graviditet.
Vigtigheden af medicinsk overvågning
Gravide med spiseforstyrrelser er en højrisikogruppe, der har brug for hjælp og støtte fra sundhedsvæsenet. En person med en spiseforstyrrelse løber større risiko for komplikationer under fødslen som præmatur fødsel, lav fødselsvægt, svangerskabsforgiftning og abort. Med den rette støtte kan disse risici mindskes eller undgås.
Det er vigtigt at have et team af specialister ved din side fra starten, hvilket inkluderer en diætist og en psykolog. Hvis du kæmper med en spiseforstyrrelse og prøver at få barn, er det vigtigt at tale med en ekspert, da kombinationen af stress, lavt kalorieindtag og overdreven fysisk aktivitet kan forårsage infertilitet ved at ægløsningen udebliver.
Kontrol over symptomerne
Det er også vigtigt at huske, at mange får det bedre med deres spiseforstyrrelse under graviditeten. Barnet, der vokser i livmoderen, motiverer en til at tage kontrol over sygdommen. Endelig lykkes det med at stoppe med overspisning eller opkastning, eller spise mere og træne mindre – for barnets skyld. Det betyder dog ikke, at den underliggende problematik automatisk forsvinder. For mange kommer der en tilbagegang, når barnet er født. Forskning fra Karolinska Institutet viser, at 12,8 % (mere end hver tiende nybagt mor) kan lide af en spiseforstyrrelse sammenlignet med 5,3 % af de gravide.
Mulighed for en varig forandring
Graviditet og forældreskab kan også være begyndelsen til en mere varig forandring. Gamle mønstre forandres, og gode rutiner etableres. Den krop, man så længe har været utilfreds med, får et nyt formål og en ny værdi at glæde sig over. At få børn og forestille sig fremtiden med den nye familie kan være den drivkraft, man har brug for for virkelig at tage fat om sine problemer. For at øge den mulighed; tal med din jordemoder om dine tanker og hvilken støtte du har brug for.
Den første tid som nybagt mor
For den, der lider eller har lidt af en spiseforstyrrelse, synes den første tid som nybagt mor særligt udfordrende. Efter fødslen øges, som nævnt ovenfor, risikoen for tilbagefald. Også risikoen for fødselsdepression øges for mødre med spiseforstyrrelse.
Problemer omkring mad, krop og spisning i forbindelse med forældreskab er noget, man skal tage meget alvorligt. Spiseforstyrrelser er farlige sygdomme, der kræver behandling. At være åben om sine problemer, også efter barnet er født, er afgørende for at få den rette støtte. Tør at bede om hjælp! Det er vigtigt for dig og dit barns skyld. Du behøver ikke klare det alene.
Råd
Hvis dette er din situation, skal du fokusere på at:
- Have som mål at opretholde en sund vægt.
- Etablere en sund kost med hjælp fra en diætist.
- Skabe afbalancerede motionsvaner.
- Påbegynde/Fortsætte med terapi.
Hvis du venter barn, bør du:
- Informere din læge om din spiseforstyrrelse.
- Have som mål at opretholde en sund vægtøgning.
- Tage vare på din krop.
- Fortsætte med terapi.
Hvis du lige har fået barn, bør du:
- Bede om hjælp fra venner og familie, da du er i højere risiko for at få en fødselsdepression.
- Fortsætte med terapi.
- Lade en diætist guide dig mod en ny kost, da der er risiko for tilbagefald efter fødslen.
Fakta om spiseforstyrrelsesdiagnoser
Anorexia nervosa
Anoreksi er kendetegnet ved signifikant lav vægt, en forstyrret oplevelse af kroppen og en selvfølelse, der er stærkt påvirket af vægt og kropsform. Frygten for at tage på i vægt eller blive tyk fører til strenge diæter og sult. Hertil kommer ofte tvangsmæssig motion.
Bulimia nervosa
Ved bulimi mister personen kontrollen over sin spisning og overspiser store mængder mad. Dette kompenseres derefter gennem selvfremkaldt opkastning, afføring, faste eller tvangsmæssig træning.
Tvangsoverspisning
Tvangsoverspisning ligner bulimi med hensyn til selve kontrollen med spisningen, altså at man overspiser store mængder mad på kort tid. Men ved tvangsoverspisning forsøger personen ikke at slippe af med maden efterfølgende i samme omfang som ved bulimi. Tvangsoverspisning anses for at være den mest almindelige form for spiseforstyrrelse.
Atypisk spiseforstyrrelse
Mange opfylder ikke alle diagnostiske kriterier for en spiseforstyrrelse. Da gives der normalt en eller anden form for atypisk spiseforstyrrelses diagnose. En misforståelse er, at dette er en mildere form for spiseforstyrrelse, hvilket ikke er tilfældet.
ARFID
Undgåelses-/restriktiv spiseindtagelses forstyrrelse (eller Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder-ARFID) indebærer en langvarig begrænset spisning med næringsmangel eller vægttab som følge. I modsætning til andre spiseforstyrrelses diagnoser er drivkraften ikke at blive slank eller en utilfredshed med kroppen.
Kilder:
- Ehn, A, & Milton, L. (2021). Mor med en spiseforstyrrelse: kroppen, maden og vejen til et sundt forældreskab. Natur, Kultur, Almindelig litteratur.
- 1177: Spiseforstyrrelser under graviditet.
- Sundhedsstyrelsen. (2005). Spiseforstyrrelser - anbefalinger for organisation og behandling.