I mine 47 år som jordemoder har jeg stræbet efter at udvikle fødselsområdet, hovedsageligt i Stockholm, men også i resten af Sverige, og jeg har arbejdet for at give vordende forældre den bedst mulige start på forældreskabet.
Gennem mit arbejde som jordemoder og via mine bøger, ”Att föda"", ”Att möta förlossningssmärta” og ”Vattnet går”, som jeg har skrevet sammen med Nina Campioni, forsøger jeg på bedst mulig vis at dele ud af min erfaring og viden om fødslen og alt, der er relateret til den.
I dag har de fleste vordende forældre forberedt sig på at skulle føde og blive forældre. I sin taske har man ikke bare pakket tandbørste, morgenkåbe og børnetøj, men også en god portion selvtillid og en forventning om, at fødslen skal blive en positiv oplevelse. Selvtilliden er både baseret på viden om fødslen og mod til at stole på sine egne evner. På den måde kan man gøre fødslen til en positiv oplevelse, som man tager med sig i resten af livet." "Ved at læse om fødslen i denne guide og suge informationerne til dig vil du få masser af selvtillid og viden om, hvordan det foregår, når man føder et barn.
Du vil: – stole på din krop, den er nemlig skabt til at føde dit barn. – forstå, at det er helt normalt at opleve smerte under fødslen; hver enkelt ve fører dig tættere på dit barn, og du får forskellige strategier til at håndtere smerten – vide, at du har brug for at have fuldt fokus på kroppens signaler, så du finder en rytme i veerne og arbejder med dem i stedet for mod dem." – blive forbløffet over den kraft, der er i veerne, som gradvist bliver kraftigere, jo længere fødslen skrider frem – mærke, at der mellem hver ve er en pause, som giver dig tid til at samle kræfter og energi til den næste ve – fokusere på én ve ad gangen og ikke tænke på, hvad der er sket, eller bekymre dig over den resterende del af fødslen – tænke positivt: ”Det er gået fint. Jeg gør det godt” – vide, at du ikke kan helgardere dig til hver eneste skridt; fødslen er ikke en forudsigelig proces, hvor man kan planlægge alt i forvejen, men du kan trygt stole på, at der altid er en løsning på situationen, når du befinder dig i den – forstå, at kvinder har utrolige ressourcer at trække på, når de skal føde, så længe frygten ikke tager over, og så længe der er støtte fra omgivelserne. Din partner og personalet hjælper dig med at gøre fødslen til en fantastisk oplevelse, som du kan bære med dig resten af livet som forælder. "Jeg har stor tiltro til, at det er den gravide selv, der er bedst til at føde sit barn, og at vi jordemødre bare er her for at bistå. Vores opgave er at lokke den indre kraft frem, som alle kvinder har, og ikke lade uro og frygt trænge ind i rummet.
I 2006 modtog jeg S:t Eriksmedaljen af Stockholms Stad for mit arbejde, og i 2015 fik jeg Svenska Barnmorskeförbundets hæderspris med begrundelsen ”Har gennem sit arbejde bidraget til at forandre og forbedre plejen af gravide og fødende kvinder i Sverige”. To hædersbevisninger, som jeg er meget stolt af.
Kilder:
- Abascal, G., & Huss, M. S. (2018). Att föda. Bonnier Fakta.