I langt de fleste tilfælde lægger barnet sig med hovedet ned mod bækkenet et sted mellem uge 32–38. I uge 32–33 ligger cirka 10 % af alle børn med numsen nedad, det kaldes underkropsstilling. Hvordan barnet ligger i livmoderen, er noget, jordemoderen tjekker ved hvert besøg sidst i graviditeten.
Selv om barnet ligger i underkropsstilling i uge 32, kan det være rart at vide, at de fleste børn vender sig af sig selv hen mod slutningen af graviditeten. Men nogle gange (hos cirka 3–5 %) ligger barnet stadig i underkropsstilling mod slutningen. Så vil jordemoderen på jordemoderkonsultationen tilbyde at booke et vendingsforsøg, hvis du giver dit samtykke.
Hvornår i graviditeten laver man vendingsforsøg?
Hvis barnet ligger i underkropsstilling omkring uge 36, vil du blive tilbudt et vendingsforsøg. Det sker typisk mellem uge 36–38. En såkaldt udvendig vending betyder, at en læge på fødeafdelingen med hænderne uden på maven forsøger at vende barnet, så det kommer til at ligge med hovedet ned mod bækkenet. Man forsøger kort sagt at få barnet til at lave en kolbøtte ad den korteste vej – og det lykkes ved cirka halvdelen af forsøgene. Jo tidligere man forsøger at vende, jo lettere er det ofte, men hvis det gøres for tidligt, er der også risiko for, at barnet vender tilbage til underkropsstilling. Nogle børn er simpelthen stædige fra start.
Hvordan foregår et vendingsforsøg?
Først mærker jordemoderen på din mave og laver en såkaldt udvendig palpation for at vurdere, hvordan barnet ligger. Derefter vil en læge med ultralyd også se på barnets position, hvor moderkagen sidder, og måle mængden af fostervand. Barnets lejring, moderkagens placering og mængden af fostervand har betydning for chancen for at lykkes – og for de mulige risici ved vendingsforsøget.
Du får derefter et stik i låret med et lægemiddel, der får livmoderen til at slappe af. Medicinen kan gøre, at du ryster, får varmefornemmelse og hjertebanken. Nogle synes, at bivirkningerne er ubehagelige, og derfor kan det være rart at vide det på forhånd. De er helt ufarlige og går hurtigt over.
Lægen forsøger derefter med hænderne at få barnet til at lave en forlæns kolbøtte. Det tager som regel kun få minutter.
Efter vendingsforsøget kontrolleres barnets hjertelyd med CTG. Ofte får du også lavet en ultralydsscanning, inden du går hjem, for at sikre, at barnet stadig ligger med hovedet nedad.
Hvor lang tid tager et vendingsforsøg?
Selve forsøget varer kun nogle få minutter, men hele besøget med forberedelser og kontrol bagefter tager cirka 1 time.
Er der nogen risici ved et vendingsforsøg?
Komplikationer ved et vendingsforsøg er sjældne, men i meget få tilfælde kan det blive nødvendigt med kejsersnit. Meget sjældne komplikationer kan være, at vandet går, eller at moderkagen løsner sig. Personalet er forberedt på dette, og du skal have grundig information, inden vendingsforsøget går i gang.
Vending lykkes i cirka 50 % af forsøgene
Som nævnt lykkes vendingsforsøg ved cirka halvdelen af forsøgene. Hvis det lykkes, fortsætter du til dine almindelige kontroller hos jordemoderen. Hvis det ikke lykkes, kan du blive tilbudt at komme igen til et nyt forsøg – eller også lægger man en plan for en eventuel vaginal fødsel i underkropsstilling eller et kejsersnit. Her er du med til at beslutte, hvilken fødselsmåde der passer bedst til dig.
Kan jeg selv gøre noget for at få barnet til at vende med hovedet nedad?
Der findes nogle teknikker, som siges at forbedre “forholdet” mellem morens krop og barnets position i bækkenet. Der er dog ikke forskning, der understøtter, at de virker, men nogle kvinder oplever, at de har hjulpet. Det er ufarligt at prøve, men du bør undgå dem, hvis du har et af følgende symptomer eller tilstande:
- halsbrand
- grå stær
- forhøjet blodtryk
- hjerte-kar-sygdom
- polyhydramnios (for meget fostervand)
- tidligere hofteoperation
- vaginal blødning
- øvelserne opleves smertefulde eller ubehagelige
Numsen i vejret
Den første øvelse handler om at skabe mere plads i bækkenet, så barnet lettere kan bevæge sig. Start på gulvet og læn dig frem, til du hviler på albuer og underarme. Lad hovedet hænge afslappet mellem armene. Placér derefter knæene på et lidt højere underlag – fx en sofa, sengekant eller et par stabile puder – så numsen kommer tydeligt højere op end hovedet. Bliv i stillingen i cirka 1–2 minutter og gentag evt. et par gange om dagen. Stop, hvis det gør ondt eller føles ubehageligt.
Sideleje
Denne øvelse kan hjælpe med at skabe mere bevægelighed i bækkenet. Læg dig på siden tæt ved kanten af en seng eller sofa, så det øverste ben kan hænge afslappet ud over kanten. Det nederste ben bliver liggende på underlaget.
Prøv at holde hofterne lige over hinanden – det kan være en god idé at have en med, som kan hjælpe med at se, at du ligger stabilt og behageligt. Læg sådan i cirka 5–10 minutter på hver side, gerne én gang om dagen, hvis det føles godt for dig. Stop, hvis du får smerter eller føler ubehag.
Kilder:
- Sundhed.dk
- Spinning Babies. (u.å.). Helping your breech baby turn [E-bog]