Mange forældre er bekymrede for, om maden børnene spiser, indeholder skadelige stoffer. Børn kan være mere følsomme over for visse stoffer end voksne, men det tager man højde for, når man f.eks. fastsætter grænser for rester af pesticider i frugt og grøntsager eller godkender tilsætningsstoffer. Derfor behøver du ikke bekymre dig om sådanne stoffer.
Der kan også være stoffer, der utilsigtet ender i maden, som miljøforureninger. En god måde at mindske risikoen for at indtage for meget af skadelige stoffer er at spise varieret, altså spise forskellige typer mad. Dette gælder både for børn og voksne.
Næsten al mad kan spises af børn, men nogle ting bør små børn undgå:
- Fisk, der kan indeholde uønsket kemi
De fleste fisk kan spises ofte, men der er nogle få arter, der kan indeholde høje niveauer af uønsket kemi, som:
- Sild fra Østersøen
- Vildfanget (ikke opdrættet) laks og ørred fra Østersøen, Vänern og Vättern
- Hvidfisk fra Vänern og Vättern
- Røding fra Vättern
Disse fisk indeholder så høje niveauer af dioxin og PCB, at piger, kvinder i den fødedygtige alder og drenge op til 18 år ikke bør spise dem oftere end 2–3 gange om året. Vildfanget laks, ørred og røding er sjældent tilgængeligt i almindelige butikker. Den laks, der sælges, er næsten altid opdrættet.
Børn der spiser meget egenfanget fisk
Aborre, gedde, sandart og knude kan indeholde kviksølv. Børn, der spiser sådan fisk oftere end en gang om ugen, kan få mængder, der på længere sigt kan være skadelige. Derfor er det godt at variere med andre fiskearter. Også frisk eller frossen tun, stor helleflynder, sværdfisk, haj og rokke kan indeholde kviksølv.
Kosttilskud
Kosttilskud, som planteekstrakter og forskellige urter, er sjældent testet på en videnskabelig måde. De testes heller ikke på børn, så det er ikke muligt at vide, om de er skadelige eller ej. De reklameres ofte som gavnlige for sundheden, men kan være direkte upassende for børn, der vokser og udvikler sig. Giv derfor ikke dit barn kosttilskud.
Kaffe, sort te og energidrik
Små børn bør ikke få kaffe eller større mængder sort te og cola, fordi de indeholder koffein. Børn er mere følsomme over for koffein end voksne og kan reagere med f.eks. hjertebanken og kvalme.
Upasteuriseret mælk
Upasteuriseret mælk kan indeholde skadelige bakterier, som ehec og campylobacter. Derfor bør hverken børn eller voksne drikke sådan mælk. Det samme gælder friskost lavet på upasteuriseret mælk. Upasteuriseret mælk må ikke sælges i butikker, men kan findes på bondegårde.
Riskager og risdrikke
Riskager og vegetabilske drikke lavet af ris indeholder arsen. Små børn er mere følsomme end større, derfor bør de ikke få riskager eller risdrikke.
Selv grød og velling lavet af ris kan indeholde arsen. Man behøver ikke at afstå helt, men bør variere med andre typer og mellem forskellige mærker. Samlet set bør børn ikke spise ris eller risprodukter oftere end 4 gange om ugen.
Salt
Det er godt at fortsætte med at være tilbageholdende med salt, også når barnet er over 1 år. For meget salt kan påvirke blodtrykket selv hos børn. Vælg gerne nøglehulsmærkede produkter og jodberiget salt, men salt alligevel sparsomt.
Sukker, slik, saft og sodavand
Undgå slik, saft og sodavand så længe som muligt. De indeholder lidt næring men meget sukker, hvilket kan påvirke både tænder og appetit.
Mange fødevarer indeholder også mere sukker, end man tror, som f.eks. frugtyoghurt, morgenmadsprodukter, juice og risretter. Vælg gerne naturlige alternativer og tilsæt selv frugt eller bær.
Solanin i grønne kartofler
Grønne eller beskadigede kartofler indeholder solanin, et stof der kan give mavesmerter, opkastning og diarré. Undgå derfor sådanne kartofler.
Vand fra egen brønd
Hvis man har egen brønd, anbefaler Fødevarestyrelsen, at vandets kvalitet kontrolleres hvert tredje år. Hvis vandet er ubrugeligt på grund af bakterier, skal det koges, før det gives til børn.
Kilder: