En graviditet er ingen dans på roser. Den kan indebære en række toppe eller dale eller begge dele. Men én ting er sikker: Preglife er ved din side hele vejen gennem det gode og det onde, det smukke og det grimme. Vi er din trygge favn, vi har læst den seneste forskning, så du slipper for at gøre det, og vi gør alt for at bryde tabuer, så du kan nyde din graviditet og forhåbentlig finde lidt ro i sindet midt i alt det nye.
Vi forsyner dig med seriøs information udarbejdet i samarbejde med lokale jordemødre i ethvert format, du kan forestille dig. Vores mission er at sikre, at kvinder kan få adgang til de informationer og værktøjer, som de skal bruge for at træffe velfunderede beslutninger vedrørende deres egen krop og graviditet. Hver graviditet er unik, og i sidste ende ved du bedst selv, hvad der er det rigtige for dig og dit barn.
Ved at være en sikker kilde til information vil vi hjælpe dig med din tidlige tilknytning til dit barn. Vi vil give selvtillid til at bringe dit barn til verden på lige præcis den måde, som du føler dig bekvem med. Derefter guider vi dig gennem tiden efter fødslen af dit livs nye store kærlighed. Vi giver dig forskellige værktøjer, som kan gøre det nemmere for dig at blive den forælder, som du ønsker at være og hjælpe dig med at skabe et stærkt bånd i dit barns første år, mens det vokser og udvikler sin personlighed.
Forskning viser, at jo tidligere tilknytningen til et barn opstår, desto større er chancen for, at det bliver et sundt barn. Vi tror på, at vi kan gøre en forskel ved at støtte forældre verden over med deres mission for at blive de bedst mulige forældre. Bliv en del af en kædereaktion, som først og fremmest giver dig en bedre relation til dit barn, men også kan bidrage til et bedre samfund på længere sigt ved at skabe et bedre fysisk og mentalt helbred blandt indbyggerne. Sammen kan vi gøre verden bedre, sundere og lykkeligere – én familie ad gangen.
Vi er til stede på mange markeder i Europa, men også i USA, og vi er naturligvis stolte af alt det, vi har opnået indtil videre. Men hos Preglife ser vi frem for alt nye markeder som en mulighed for at bidrage med større viden. Det betyder, at vi kun lige har taget hul på vores mission, og at vores ambition er at hjælpe mange flere.
Vores værdier
Give kvinder mulighed for at træffe deres egne, velfunderede beslutninger
En graviditet er ingen dans på roser. Men Preglife er med dig hele vejen, gennem tykt og tyndt. Fra de første graviditetssymptomer til de 100 gyldne dage i andet trimester (som måske eller måske ikke føles specielt gyldne), og når kvalmen efterhånden er ved at være en saga blot, selvom du stadig render på toilettet i tide og utide, fordi nogen konstant trykker på din blære. Vi holder os ikke tilbage. Vi viger ikke fra din side.
Vi tror på, at vi ved at bryde tabuer og være et trygt sted uden løftede pegefingre kan give kvinder over hele verden adgang til de informationer og værktøjer, de skal bruge for at træffe velfunderede beslutninger om deres egen krop og graviditet. Vi tilbyder seriøs information udarbejdet i samarbejde med lokale jordemødre i det format, der passer bedst til dine behov: videoklip, podcasts, artikler, vejledninger, øvelser, kurser, meditationsprogrammer, værktøjer, tjeklister, relevante tilbud og meget mere.
Man siger, at det kræver en hel landsby at opfostre et barn
Ofte handler en graviditet ikke kun om den vordende mor og det barn, hun skal føde. Der er som regel også en tredjepart involveret, nemlig partneren. Det er et perspektiv, som vi gør en stor indsats for at fremhæve og berettige. Ved at skabe et sikkert, informativt og let tilgængeligt sted for den tidlige tilknytning, som både den vordende mor og den potentielle partner har adgang til, kan vi give familien en bedre start og øge barnets chancer for at få et godt helbred og en sund udvikling. Det kan føre til en positiv kædereaktion for samfundet som helhed ved for eksempel at forbedre sundhedsøkonomien og mindske antallet af skilsmisser. Vores graviditets- og babyapp findes i adskillige lande i Europa samt i USA, og det indebærer naturligvis, at vi har et enormt ansvar for at bidrage til denne kædereaktion – én familie ad gangen.
Ny, lokalt tilpasset og faktabaseret viden på globalt plan
Hver eneste graviditet er unik. Du ved bedst selv, hvad der er rigtigt for dig og dit barn. For de fleste kvinder er graviditeten dog en rejse, hvor man får en hel del uønskede råd med på vejen. Vi kan ikke forhindre venner og familie i at komme med uopfordrede råd, men vi kan give dig adgang til professionelle værktøjer og neutral information. Hos Preglife er vi overbeviste om, at viden er styrke. Det lyder måske nok som en kliche, men det er et af kerneaspekterne i vores formål. Vi stræber efter at tilbyde lokalt tilpasset, ikke-dømmende og professionelt udarbejdet indhold, som giver kvinder styrke til at træffe velfunderede beslutninger om deres egen krop og graviditet.