shutterstock 573518440

Bækkensmerter/symfysiolyse – hvad er det?

De fleste kvinder, der venter sig, får på et eller andet tidspunkt i løbet af graviditeten gener i form af smerter i bækkenområdet. Du har sikkert hørt om bækkenløsning, men den benævnelse af generne får det til at lyde, som om bækkenet løsner sig, og det er ikke helt rigtigt. Det bliver siddende, hvor det skal.

Derfor er en del fysioterapeuter, jordemødre og andre sundhedsprofessionelle i de seneste år begyndt at undgå denne benævnelse og i stedet kalde det bækkensmerter.

Hvad indebærer det?

Bækkensmerter er en naturlig del af graviditeten og skyldes, at bækkenets sener og ledbånd blødgøres, hvilket fører til større bevægelighed i bækkenet. Det er dog ikke alle, der får ondt. Bækkenet består af to halvdele, som er samlet fortil af et led, som kaldes symfysen (2). Bagtil sidder de sammen med korsbenet via to led, som kaldes SI-leddene eller bækkenleddene (1).

bäckensmärta

Disse led er forstærket af et kraftigt netværk af ledbånd, som under normale omstændigheder gør, at der stort set ikke er nogen bevægelighed i dette område. For at gøre det lettere for barnet at komme ned gennem bækkenet under graviditeten og fødslen producerer kroppen hormonet relaxin. Relaxin blødgør sener og ledbånd i bækkenet og tillader en større bevægelighed.

Bækkensmerter er dermed en naturlig del af graviditeten, og den øgede bevægelighed er en forudsætning for, at barnet kan komme ud gennem skeden. Udskillelsen af relaxin begynder i løbet af graviditetens 3 første måneder og fortsætter indtil fødslen. Denne blødgøring gør bækkenets to dele i stand til at bevæge sig lettere og mere under graviditeten og i visse tilfælde også efter fødslen.

Når du venter dig, ændres din kropsholdning også på grund af den øgede vægt, som en graviditet indebærer. Eftersom den øgede vægt primært befinder sig på forsiden af kroppen, bliver man ofte svajrygget, hvilket kan føre til øget belastning af lænd og bækken.

Hvad er det, der gør så ondt?

Smerte formidles til hjernen via nerveimpulser. Når ledbåndene i bækkenet blødgøres og muliggør større bevægelighed, havner musklerne i yderpositioner, hvilket kan forårsage smerte. Smerten kan også skyldes, at musklerne udsættes for en større belastning og derfor må arbejde hårdere. Det kan give kramper, som også kan føre til smerter. (Smerterne kan skyldes nerveimpulser. Når ledbåndene blødgøres, kan leddene i bækkenet bevæge sig, og så ændres trykket på nerverne. Når nerverne sættes i bevægelse, forsvarer musklerne sig ved at trække sig sammen. Disse muskelkramper forårsager smerter).

Alle graviditeter medfører hormonforandringer og vægtstigning, men det betyder ikke, at alle får ondt. Cirka 50 % af alle kvinder, der venter barn, får på et tidspunkt i løbet af graviditeten ondt i ryggen, og 30 % af disse får meget ondt. Generne kan være milde til meget svære og kan i sjældne tilfælde medføre, at man er nødt til at bruge krykker eller kørestol.

Bækkensmerter er dog ikke farlige, hverken for kvinden eller barnet. Studier har vist, at kvinder, der var fysisk aktive inden graviditeten, har mindre risiko for at få disse gener. Det har også vist sig, at kvinder, der har haft problemer med lænd og ryg før eller under en tidligere graviditet, har større risiko for gener. Også hårdt fysisk arbejde kan bidrage til generne. Der er dog ingen garantier. Generne kan vise sig, uanset om du er veltrænet, førstegangsfødende eller har født flere børn. En del får smerter tidligt i graviditeten, men det er mest almindeligt, at de optræder i midten eller slutningen.

Symptomer

Når leddene i bækkenet blødgøres, bliver bækkenet mere bevægeligt. Du får ofte ondt i ryggen, i ballerne og/eller ned mod kønsbenet og lysken. Det kan også stråle ned i benene, som regel bagpå, men også på forsiden. Generelt bliver smerterne stærkere sidst på dagen, og når du bøjer dig fremad, og du føler dig mere stiv i kroppen. Du kan også blive øm i brystryggen, dvs. mellem skulderbladene, men det skyldes snarere din ændrede kropsholdning, og at barnet trykkes op mellem ribbensbuerne. Ømheden kan optræde på ryggen, omtrent i samme højde som bh-båndet, eller foran under bysten, og den sidder ofte i den ene side.

Du kan også få smerter i lænden, som ikke altid er forårsaget af graviditeten i sig selv, men af kropsholdning, tunge løft, en tidligere skade eller svage/spændte muskler.

Andre symptomer:

  • Svært at gå hurtigt
  • Orker ikke at tage store skridt
  • Får ondt af at gå på trapper
  • Svært ved at vende sig i sengen eller ligge på ryggen
  • Svært at sætte sig ned eller rejse sig fra siddende stilling
  • Øget smerte ved gåture

Smerten kan være alt fra let til meget generende. Den kan være murrende som tandpine, komme i jag eller stik eller føles skærende. Musklerne kan gå i krampe, og smerten kan stråle ud i kroppen. Det kan være alt fra en diffus murren til en knivskarp smerte. Husk, at smerterne er ufarlige for både dig og barnet, og at den øgede bevægelighed, der kan forårsage smerterne, er nødvendig for, at barnet kan komme ud. Længere nede i teksten får du tips til, hvad du kan gøre for at minimere smerterne.

Diagnose

Hvis du har smerter, som du tror er graviditetsbetingede bækkensmerter, kan du tale med din jordemoder og få gode tips til at forebygge disse. Alternativt kan du kontakte egen læge med henblik på en henvisning til fysioterapeut.

En fysioterapeut anbefales som første instans ved alle former for muskel- og ledsmerter.

Diagnosen stilles ved hjælp af bevægelsestests. Det vil sige, at fysioterapeuten (eller eventuelt lægen) beder dig om at udføre visse bevægelser og undersøger dig ved at mærke efter med hænderne på de ømme punkter, mens du ligger på en briks.

Røntgen og MR-scanning er ikke til nogen hjælp, da der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor meget bevægeligheden er øget, og hvor ondt du har. Din diagnose baseres på dine symptomer og konklusionerne fra undersøgelsen.

Hjælp og behandling

Du kan få hjælp og behandling ved at kontakte en fysioterapeut eller egen læge. Den bedste vej til at få bugt med smerterne på lang sigt er dog "Selvhjælpen", som du kan læse længere ned i artiklen.

Hvis du har meget ondt, kan det dog være næsten umuligt at komme i gang – både fysisk og motivationsmæssigt. For at bryde den onde cirkel og tage et skridt i den rigtige retning kan det derfor være en god idé at få hjælp af en uddannet behandler. Graviditetsmassage kan være behageligt, men afhjælper sjældent større gener.

Fysioterapeuter arbejder ofte med varme, TENS (apparat med elektroder, der forhindrer smerteimpulser og ofte kan lånes med hjem), massage, akupunktur og gode råd øvelser/træning, som du kan udføre derhjemme. Du kan også gå til en autoriseret kiropraktor med specialkompetence, der arbejder med triggerpunktsbehandling og blidere ledbehandling samt ovennævnte teknikker. Manipulation af leddene i bækkenet kan ikke anbefales, da problemet ofte ikke skyldes låste, men overbevægelige led.

Eftersom bækkensmerter er en naturlig del af graviditeten, er der ingen behandling, som helt kan "kurere" fænomenet. Du kan dog lindre symptomerne og lave øvelser, som skaber bedre forudsætninger for ikke at få smerter.

Selvhjælp/tips og råd i hverdagen:

  • Tag cyklen i stedet for at gå
  • Spred ikke benene for meget fremad eller til siden. Vær forsigtig, når du fx stiger ud af bil, seng og badekar. Og gå med korte skridt.
  • Hold op med det, du er i gang med, hvis det gør ondt, og undgå den type bevægelser. Hvis du lader smerterne udvikle sig, kan det tage lang tid, før de fortager sig.
  • Sov og hvil med en pude mellem knæene.
  • Bevæg dig lidt, men ofte. I mange tilfælde mærker du først virkningen af bevægelsen bagefter.
  • Prøv en varmepude, afslapningsøvelser, blid massage derhjemme og varme bade.
  • Hvil dig jævnligt, mens du sidder på en pilatesbold eller står på alle fire. Det aflaster bækkenet og holder det i en stabil position.
  • Spænd ballerne lidt, når du går.
  • Undgå træningsformer, der forværrer dine smerter. Det varierer fra person til person, så prøv dig frem.
  • Stå aldrig og hæng med hoften ud til den ene side.
  • Undgå at løfte og skubbe tunge ting. Indkøbsvogne og indkøbsposer kan være problematiske. Bed om hjælp med dem.
  • Gå i fornuftige sko, aldrig træsåler eller højhælede.
  • Tag et trin ad gangen, når du går på trapper, gå op med det "gode ben" først, og løft derefter det andet op til samme trappetrin. Undgå trapper, hvis det er muligt.
  • Vug ikke med hofterne, når du går, så roterer bækkenet.
  • Sid ikke med benene over kors. Skift ofte siddestilling.
  • Undgå brystsvømning, og vær forsigtig med andre svømmestile. Det kan føles rart at svømme, mens du er i vandet, men du kan have mere ondt, når du kommer op. Vandgymnastik for gravide kan dog hjælpe.
  • Sid ikke i dybe sofaer.
  • Hav støtte i lænden, når du fx kører i bil.
  • Sid ned, når du tager undertøj, strømper og bukser af og på.
  • Når du skal rejse dig fra liggende stilling: Rul over på siden, træk benene op mod maven, og brug armene til at skubbe dig op til en siddende stilling.
  • Prøv et bækkenbælte. Sørg for, at det sidder langt nede over hofterne. Anvendes, når du står og går.
  • Sæt generelt tempoet ned! Hvis du stresser, når du har ondt, bliver det bare værre. Du er gravid. Det kan give smerter, og det er kroppens signal om, at du skal lytte til den og tage dig bedre tid. Tag den med ro!

Fødslen

Bækkensmerter forhindrer dig ikke i at føde naturligt, det vil sige vaginalt. De gør ikke fødslen mere smertefuld, eftersom andre smerter tager over. Den smertelindring, du kan få, lindrer også bækkensmerterne.

Hvor hurtigt efter fødslen forsvinder bækkensmerterne?

De fleste symptomer aftager efter fødslen, men nogle kvinder har bækkensmerter i op til et år. Mens du ammer, har du stadig en høj hormonproduktion, hvilket giver de samme symptomer som relaxin. Fortsæt med øvelserne, bed om hjælp med barnet, hvis du har brug for det, og få behandlinger ved behov. Ofte opstår der dog smerter i samme område efter fødslen af andre årsager. For eksempel når du bærer barnet, sidder ned og ammer eller skubber en tung indkøbsvogn, som øger belastningen på kroppen. Få hjælp – især hvis du planlægger at blive gravid igen snart. Nogle siger, at man bør have været symptomfri i 6 måneder inden en ny graviditet.

Det er også vigtigt, at du ikke belaster bækkenet forkert umiddelbart efter fødslen, da det kan hæmme helingen. Undgå at løfte tunge barnevognslifte og bære ældre børn på hoften.

Mange kvinder, der har haft bækkensmerter under deres graviditet, får smerter igen hver måned i forbindelse med deres menstruation. Det skyldes også hormoner, der minder om relaxin.

ANNA HANFOT

Hej, jeg hedder Anna Hanfot og er autoriseret naprapat og arbejder på Södermalm i Stockholm. Det er mig, der har skrevet denne artikel om bækkensmerter. Jeg har arbejdet med gener i forbindelse med graviditet og tiden efter fødslen i mange år. Desværre er gravide en patientgruppe, som mange udøvere af manuel medicin ikke vil behandle. De er bange for at få skylden, hvis der skulle ske noget i forbindelse med behandlingen, og derfor lader de hellere være. Hvis man undgår alt, der på nogen måde kan påvirke barnet eller graviditeten, har behandlinger dog en enormt positiv indvirkning på gravide. Det er fantastisk at kunne få en kvinde til at nyde sin graviditet igen i stedet for bare at have ondt og måske endda overveje, om hun overhovedet orker at gøre det igen i fremtiden.