isaac-quesada-TawKvL8NqHE-unsplash

At blive mor

Nogle gange bliver der vendt op og ned på ens liv. Der sker noget, som får én til at indse, at intet bliver som før. Man møder en partner, afslutter en uddannelse eller flytter til et nyt sted. Pludselig er man et nyt menneske og betragter verden med nye øjne. Men måske er det, som du står overfor nu, hvor du skal være mor, trods alt den største af alle forandringer.

For de fleste af os er børn ikke en indlysende del af livet, før vi selv får vores første barn. Måske har du aldrig holdt et lille, nyfødt menneske i dine arme før. Forberedelserne til forældreskabet er ikke som en eksamen, en køreprøve eller en graduering. Noget begynder at vågne til live i ens krop, erobrer ens tanker og følelser og sætter gang i en forandring, hvor den mentale omstilling går hånd i hånd med den fysiske.

Måske venter du dit andet eller tredje barn. Graviditeten føles bekendt, og bleskift, trøst og bøvsning ligger på rygraden. Alligevel er det en omvæltning. Du skal møde et helt nyt menneske, velvidende at mødet bliver både omtumlende og betydningsfuldt.

Vi er ikke vant til at blive drevet rundt i manegen uden at have fat i tøjlerne. Vi vil have kontrol, indsamle viden og forberede os, så vi kan føle os trygge. Men sådan fungerer det ikke helt, når man skal være forælder. Uanset hvor meget vi læser, går til fødselsforberedelse og følger med i barnets udvikling, foregår det vigtigste på et helt andet plan. Under graviditeten bliver den fysiske forandring tydelig. Vi er nødt til at spise korrekt, hvile mere og leve med skavanker, som ikke har været en del af hverdagen før. Samtidig foregår der en mental og emotionel forandring i dit hoved og dit hjerte. Et psykologisk forløb, som handler om at omstille sig inden fødslen og mødet med det lille barn.

Inspiration fra din egen barndom

Mange vordende forældre oplever, at de drømmer mere intensivt, og at drømmene kredser om den store forandring, man står overfor. Tanker og minder fra ens egen barndom træder tydeligere frem – måske fordi de er vores primære erfaring med, hvordan det er at være barn. Evnen til at kunne leve sig ind i, hvordan det er at være lille, er udgangspunktet for et lydhørt forældreskab. Fra vores egen barndom kan vi hente inspiration til, hvordan vi selv vil være som forældre. Eller måske inspiration til, hvordan vi ikke vil være.

Det kan føles som en øvelse i ydmyghed, når man lader livet forme én. Men alt, hvad der foregår i os under graviditeten, har et formål og et mål. Alle tanker, følelser og bekymringer forbereder os til den store dag, hvor vi skal være klar til at møde vores barn. Klar til at give det al vores tid og opmærksomhed. Til at acceptere dets afhængighed og hjælpeløshed. Til at smile, når vi ser det i øjnene, og lade det bade i følelsen af at være velkommen og vigtig. Tiden inden fødslen handler altså om at forberede sig på at tage imod og rumme det lille barn, som vi skal dele vores liv med.

Ved din side har du måske en anden vordende forælder, som befinder sig midt i sin egen proces og tumler med de samme eller helt andre ting. Forældre er ofte lidt ude af takt med hinanden, i hvert fald i starten. Når man er partner til den, der er gravid, har man nemlig af og til mulighed for at glemme forældreskabet. Som regel hører spørgsmålene fra venner og kolleger op efter de indledende lykønskninger. For mange medforældre handler budskabet fra omgivelserne om, at man skal være en støtte for dig, den gravide, fødende og ammende mor. Der er mindre fokus på partnerens kommende forældreskab, og vedkommendes bekymringer, forventninger og glæde kan virke underordnede i forhold til alt det, der sker med dig. Hvis I ønsker en fælles forberedelse og et ligestillet forløb, kræver det en indsats fra jeres side. Vær tydelige over for andre med, at det her er noget, som I gør sammen og vil dele med hinanden.

Måske er I fast sammentømrede, trygge ved hinanden og forudsigelige i jeres reaktioner. Men I kan også opdage helt nye sider af hinanden. Dovenkroppen vågner måske pludselig op og monterer puslebord og gør klar til nedkomsten ved at købe bleer og babytøj. Eller måske sidder din ellers så rationelle partner fuldstændig lamslået og bekymrer sig for, om du nu også spiser rigtigt, eller at du skal snuble på fortovet. Jeres måde at reagere på lige nu siger ingenting om, hvordan det bliver på længere sigt. Men I har brug for at lære de nye sider af hinanden, som forældreskabet fremkalder, at kende. Hvad vækker bekymring, og hvad vækker glæde? Hvordan vil I have det sammen, når barnet kommer til verden? I kan hjælpe jeres forhold godt på vej ved at sætte ord på, hvad I føler, og hvad I ønsker af hinanden.

Er I så heldige at være to, skal I tage vare på den fordel. Forældreskabet er en følelsesladet rejse, hvor bekymringer er en uundgåelig følgesvend. Ingen af os føler os modne eller parat, når vi møder vores barn. For det meste føler vi os snarere selv som børn. Det er helt naturligt. Men der er ikke noget, der skal være perfekt fra starten. Det at blive forælder handler om at lære et lille menneske at kende på en ganske særlig måde. Om at lære nye sider af sig selv og sin partner at kende. Det betyder, at vi forsøger, fejler og forsøger igen. Vi får flere chancer for at rette op på tingene med vores barn, end vi gør med nogen anden her i livet. Og den rejse, som I står over for, vil byde på en perlerække af oplevelser. Oplevelser med større glæde og mere frustration end mange andre rejser. Velkommen til liv, som er nyt i ordets mest grundlæggende betydning.