Detroit-birth-photography-HannahS (259)

Amningen i starten

Preglife

ByPreglife

Vi har valt att samarbeta med experter som har en omfattande erfarenhet för att du ska få så relevant och faktabaserad information som möjligt under din graviditet, efter födseln och de första 2 åren med ditt barn.

I starten handler amningen både om at lære dit barn at kende og forstå, hvornår barnet er sultent eller mæt. Sammen med dit barn udforsker du, hvad der fungerer for jer. Prøv jer frem, og tag jer god tid. Det kan være en hjælp at læse om amning for at forstå, hvordan det fungerer.

Der er visse mønstre for, hvordan nedløbsrefleksen fungerer, hvordan nyfødte børn opfører sig, når de er sultne, og hvad der sker i din krop, når mælken løber til. Ved at sætte dig ind i disse får du en bedre forståelse af din krops reaktioner og dit barns adfærd, så det bliver nemmere at gøre amningen til en positiv oplevelse for jer begge to.

Stødvis nedløb af modermælken

Når mælken er løbet til, kan du mærke, at nedløbsrefleksen kommer i stød. Barnet sutter, sutter og synker, sutter, sutter og synker. Så sutter det måske mindre aktivt i et stykke tid, hvorefter der kommer gang i nedløbsrefleksen igen, og så begynder barnet at sutte mere aktivt og sutte, sutte og synke, sutte, sutte og synke igen. I starten kommer der råmælk, og så kan man ikke altid se, at barnet synker.

Når mælken løber til

Når mælken efter et par dage "løber til", kan brysterne blive større, spændte og hårde, og huden kan rødme. Det er helt normalt. Så kan det være svært for barnet at få ordentligt fat om brystvorten. Det er ikke usædvanligt, at det fungerer fint for barnet at sutte på fødeafdelingen, men at det her skaber problemer, når man er kommet hjem. Så kan man benytte det såkaldte C-greb (se billedet herunder), som er med til at gøre brysterne lidt blødere, så barnet kan få ordentligt fat om brystvorten. Du kan også prøve at malke lidt med hånden for at lette trykket i brystet. Det er dog lige så almindeligt, at brysterne ikke bliver spændte, når mælken løber til.

cottermans grepp EHj

Når du udfører C-grebet, placerer du dine fingre på areola og holder om brystvorten i omkring et minut. Så lægger den yderste hævelse sig og gør det lettere for barnet at få et stort greb om brystet med munden.

Lækage

Når mælken løber endnu mere til, er det helt normalt at lække modermælk. Når barnet sutter på det ene bryst, kan der løbe mælk ud af det andet. Du kan enten lade mælken løbe ned i en mælkeopsamler (fås på apoteket), eller også kan du sætte en finger på brystvorten et øjeblik, så holder mælken som regel op med at løbe. Det er ikke usædvanligt, at der lækker meget ud om natten i den første tid, og at sengen er helt våd af modermælk, når man vågner om morgenen. Det kan være rart at vide, at det ikke fortsætter i hele amningsperioden – det plejer at vare i nogle dage eller uger, indtil brysterne har justeret sig til den rigtige mængde.

Feber

Man kan også få let feber, når mælken løber til. Hvis du får feber er det vigtigt at være opmærksom på mavesmerter (risiko for infektion i livmoderen) og symptomer fra urinvejene (risiko for blærebetændelse). Hvis du kun har symptomer fra brysterne, skyldes din feber med stor sandsynlighed, at mælken "løber til". Hvis du kan tåle det, er ibuprofen det bedste at tage for at dæmpe feberen i den første tid efter fødslen.

Brysterne bliver blødere igen

Spændingen i brysterne, når mælken løber til på dag 3-5, skyldes den øgede mængde modermælk, men også den øgede blodvolumen, lymfekirtlerne og lymfevævet. Hævelsen lægger sig, når der kun er modermælk i brysterne, og så føles de ikke lige så hårde. Du skal altså ikke være urolig for, at du har for lidt mælk, fordi brysterne bliver blødere efter et par dage – der er stadig den samme mængde mælk.

C-grebet (også kaldet Cottermanns greb) indebærer, at man holder fingrene på det mørke område (areola) omkring brystvorten i cirka et minut. Det får den ydre hævelse til at lægge sig, så barnet kan få godt fat om brystvorten med sin mund. Du kan pumpe lidt mælk ud med hånden for at ”lette trykket” i brystet. Det gør brystet blødere, så barnet nemmere kan få godt fat om brystvorten.