Nu er livmodermunden helt åben, og barnets hoved er roteret og trængt ned gennem fødselskanalen. Trangen til at presse tiltager gradvist. Når barnets hoved er kommet ned og står på bækkenbunden, er det tid. Uddrivelsen sker ved hjælp af presserefleksen. Presset mod endetarmen gør, at man ikke kan lade være med at presse. Jordemoderen guider dig hele vejen.
Hos førstefødende anses det for at være normalt, at der går 2 timer, fra livmodermunden er helt åben, til barnets hoved står på bækkenbunden. Derefter tager det normalt 1 time at presse barnet ud. Hvis kvinden har født før, går det som regel væsentligt hurtigere. Barn nummer et har så at sige banet vejen for sine søskende.
I denne fase har du brug for hjælp til at fokusere på pauserne og finde hvile, selvom pauserne måske kun varer et enkelt eller nogle få minutter. På dette tidspunkt er det ikke unormalt, at kvinder udtrykker følelser som: ”Det her går aldrig godt, jeg vil hjem”. Her gælder det om at turde tro på, at det nok skal gå, og at barnet er på vej. Når presseveerne bliver kraftigere, og trykket mod endetarmen er på sit højeste, er det ikke unormalt, at kvinden er overbevist om, at hun ikke kan holde på afføringen, og at hele hendes underliv vil briste. Mange er allerede fra starten bange for at få en stor bristning i underlivet, hvilket er helt forståeligt. Det kan være betryggende at vide, at det er jordemoderens ansvar at gøre alt for, at en eventuel bristning bliver så lille som muligt.
I denne fase, hvor barnet skal fødes, har kommunikationen og tilliden mellem dig og jordemoderen stor betydning. Jordemoderen guider dig gennem uddrivelsen af barnet, så det behøver du ikke at tænke på inden. Nu vil din partner måske føle sig "udenfor", men følelsesmæssigt er partnerens tilstedeværelse vigtig for, at du skal kunne føle dig tryg.
Kilder:
- Abascal, G., & Huss, M. S. (2018). Att föda. Bonnier Fakta.