På nuværende tidspunkt bør hævelser og smerter have fortaget sig. Du kan godt gå en tur, så længe kroppen ikke protesterer. Start med korte afstande i et langsomt tempo. Det er også en god idé at begynde at genfinde din bækkenbund på et tidligt tidspunkt. Du skal ikke lave nogen styrkeknibeøvelser, men tjek, at du kan knibe, og gør det en til to gange om dagen.
Hvis du føler, at du er i stand til det, og hvis du ikke begynder at bløde mere eller udvikle andre komplikationer, er det en god idé stille og roligt at begynde at opbygge styrken i din bækkenbund. Pres ikke dig selv. Det er mere end rigeligt at fokusere på at mærke efter hver dag, at du kan knibe, og når du løfter noget, skal du huske at spænde bækkenbunden forsigtigt. Når du kan gøre det uden problemer, kan du gradvist begynde at træne bækkenbunden mere regelmæssigt. Øg intensiteten og hyppigheden gradvist, når det føles rigtigt for dig.
Hvis du er usikker på, om du udfører øvelserne korrekt, eller hvis du oplever andre komplikationer, skal du kontakte din læge for at få foretaget en tidlig efterfødselskontrol. Det føles måske som lidt af et pres at skulle i gang med at lave bækkenbundsøvelser allerede, men der er evidens for, at man får færre komplikationer på lang sigt, mindre hævelse i skeden og en positiv indvirkning på helingen ved at træne bækkenbunden dagligt efter fødslen. Det er dog aldrig for sent at gå i gang, så hvis du ikke kom i gang i denne uge, kan du gøre det i næste uge.
Et andet godt tip til at give din krop de bedst mulige forudsætninger for at restituere er at styrke mavemuskler og bughinde. Det er ikke styrketræning, og det er ikke noget, som du skal føle dig tvunget til at gøre, men det gavner dig, hvis du orker og har lyst. Læg dig på ryggen, og mærk efter, at du aktiverer dine mavemuskler. Det skal føles, som om maven er lidt mere spændt eller aktiveret, og så skal du huske at trække vejret. Oprethold spændingen et øjeblik, 5-10 sekunder, og gentag 8-10 gange.
Det er ok at have modstridende følelser
Det siges, at nyfødte sover mellem 16 og 22 timer i døgnet, og alligevel er ens hverdag fuldstændig forandret. Det kan sågar være svært at nå at tage et bad eller gå på toilettet i fred. Om natten får du måske ikke den hvile, som du trænger til, fordi barnet ikke har nogen døgnrytme endnu og ofte vågner flere gange hver nat. Prøv at sove om dagen, når dit barn sover. Lad opvasken og vasketøjet vente, og husk at bede om hjælp. Vores vigtigste råd til dig er, at du skal lade være med at stille for høje krav til dig selv – hav tillid til, at tingene nok skal blive nemmere med tiden.
Måske mærker du med det samme moderhjertet banke eller følelsen af betingelsesløs kærlighed til dit barn, eller også tager det lidt tid, før det kommer. Bare fordi du ikke omgående forelsker dig hovedkulds i dit barn, betyder ikke, at du elsker det mindre. Kærligheden til barnet skal nogle gange have tid til at udvikle sig. Det kan blandt andet skyldes hormonforandringerne og den fysiske udmattelse. Nogle gange er kroppen ganske enkelt ude af stand til at håndtere mere. For nogle kvinder er selve det at komme igennem graviditeten og fødslen den primære præstation, og så kan det være overvældende, når graviditeten er overstået.
Det er helt normalt at have det sådan i perioder. Man kan opleve mange forskellige følelser samtidig, og der er plads til dem alle sammen. Det ene øjeblik kan du føle dig ked af det og helt udkørt, og det næste er du fyldt med kærlighed og lykke. Du kan både elske dit barn og føle et behov for at være alene en gang imellem. Det kan tage tid at knytte bånd til dit barn og lande i denne nye relation. Lad dig selv få fred og ro. Prøv at undgå at lade følelserne gå dig på, selvom det er helt normalt, hvis det sker.
Lad dit barn ligge hud mod hud så ofte som muligt, og vær nærværende. Prøv også at få tid til at være dig selv, og skab rutiner, som hjælper dig med at slappe af og lade batterierne op. Hvis du har svært ved at få energien tilbage, kan meditation og afslapningsøvelser være en hjælp.
Kilde:
- Hatice Kahyaoglu Sut. & Petek Balkanli Kaplan. (2016). Effect of pelvic floor muscle exercise on pelvic floor muscle activity and voiding functions during pregnancy and the postpartum period. Neurourol Urodyn.l Mar;35(3):417-22. DOI: 10.1002/nau.22728
- Janson, P.O. & Landgren, B. (red.) (2010). Gynekologi. (1. uppl.) Lund: Studentlitteratur.
- Kaplan, A. (red.) (2009). Lärobok för barnmorskor. (3., omarb. uppl.) Lund: Studentlitteratur.
- Myles, M.F., Marshall, J.E. & Raynor, M.D. (red.) (2014). Myles textbook for midwives. (16th edition). Edinburgh: Elsevier.
- Savage S. J. (2020). A Fourth Trimetser Action Plan for Wellness. The Journal of Perinatal Education. Apr 1;29(2):103-112. DOI: 10.1891/J-PE-D-18-00034
- Stewart E. D. & Vigod N. S. (2019). Postpartum Depression: Pathophysiology, Treatment, and Emerging Therapeutics. Annu Rev Med. Jan 27;70:183-196. DOI: 10.1146/annurev-med-041217-011106