En bakteriel infektion, som kan overføres ved sex, men også kan smitte via blod. Alle gravide i Danmark får tilbud om screening for syfilis tidligt i graviditeten. Sygdommen er betydeligt mere udbredt i andre lande end Danmark. Infektionen behandles med penicillin. Syfilisbakterien kan overføres til barnet i livmoderen. Hvis syfilis opdages tidligt i graviditeten og bliver behandlet, kan man forhindre skader på barnet. Det er altså en vigtig prøve at få foretaget, hvis der er risiko for, at du har syfilis. Tal med din jordemoder eller læge om, hvorvidt du bør få taget en prøve eller ej.
Kilder:
- CDC: Syphilis