Er du bekymret for at få en bristning i underlivet under fødslen? Du er langt fra den eneste. Mange har både små og store tanker om det. Det kan være rart at vide, at kroppen har en imponerende evne til at hele – og at man i fødselsomsorgen de seneste år har arbejdet meget målrettet med at forebygge bristninger. Siden det arbejde begyndte, er andelen af større bristninger faldet.
Bristninger inddeles i grad 1 til grad 4. Omkring 80 % af førstegangsfødende får en form for bristning, og den mest almindelige er grad 2 – en bristning i skedens slimhinde og musklerne i mellemkødet. Større bristninger, der involverer endetarmens lukkemuskel (sfinkteren) og slimhinden, er sjældne og rammer kun 2–3 %.
I denne artikel gennemgår vi, hvad du selv kan gøre for at forberede kroppen under graviditeten, og hvad jordemoderen kan gøre under selve fødslen.
Perinealmassage
En gennemgang af studier viser, at perinealmassage kan mindske risikoen for større bristninger og behovet for episiotomi (klip) under fødslen. Effekten menes at skyldes, at massagen forbereder væv og muskler, så de lettere kan strække sig, når barnets hoved fødes. Pressefasen bliver ofte lidt kortere, og mange oplever også bedre heling og mindre smerte efter fødslen. En anden fordel er, at massagen kan hjælpe dig med at få en bedre fornemmelse for musklerne i området – noget som nogle gange kan gøre det lettere at slappe af under fødslen.
Det gode er, at du kan gøre det selv. Du skal bare bruge en uparfumeret olie og dine fingre. Anbefalingen er at starte 4–6 uger før termin, gerne 1–2 gange om dagen (eller så ofte, som du selv synes er passende), cirka 3–4 minutter ad gangen.
Sådan gør du
Start med at vaske hænderne grundigt. Vær især forsigtig, hvis du har lange negle, så du ikke kommer til at ridse det følsomme væv.
Find en behagelig stilling, hvor du kan nå mellemkødet. Du kan fx sidde på toilettet eller sidde/ligge med støtte til ryggen i seng eller sofa. Nogle synes, det er mere behageligt at stå op eller gøre det i badet og lade det ene ben hvile på badekarrets kant. Prøv dig frem til det, der føles bedst for dig. Hvis du gerne vil kunne se mellemkødet, mens du masserer, kan du bruge et håndspejl.
Brug en uparfumeret olie (olivenolie, mandelolie, rapsolie eller solsikkeolie). Påfør olien på tommelfingrene eller på skedeåbningen og perineum – dér hvor du skal massere.
Før en eller to tommelfingre cirka 2,5–4 cm ind i skeden og stræk forsigtigt nedad mod endetarmen og også ud mod begge sider. Lad det strække lidt uden at presse for hårdt. Det skal ikke gøre ondt, men du kan opleve en brændende fornemmelse. Hold gerne strækket i 1–2 minutter.
Massér derefter den nederste del af skeden forsigtigt. Du kan tænke, at du masserer med tommelfingeren/tommelfingrene i et “U” fra skedebunden og lidt opad/ud til siderne, hvor den nederste del af U’et vender mod endetarmen. Massér i alt cirka 3–4 minutter pr. gang. Har du et ar efter en tidligere bristning, kan det være en fordel at give arret lidt ekstra opmærksomhed, da arvæv ofte er mere stramt end den øvrige hud.
Tiltag med forskningsmæssig støtte til at mindske risikoen for større bristninger under fødslen er:
Langsom fødsel af barnets hoved – så du, der føder, får mulighed for at lytte til kroppens signaler og presse på en måde, der føles rigtig for dig.
En fødestilling, hvor du er komfortabel og kan slappe af, og hvor jordemoderen har et godt overblik over mellemkødet.
Varme, våde klude på mellemkødet og kønslæberne. Man kan også fylde en undersøgelseshandske med lunkent vand og holde den mod mellemkødet. Varmen virker både smertelindrende og øger blodcirkulationen i vævet. Væv med god blodforsyning er mere elastisk, og derfor mindskes risikoen for bristning.
Massage af mellemkødet under pressefasen. Du kan tage din egen olie med, hvis du vil. Nogle steder bruger man mandelolie, olivenolie eller almindelig babyolie.
God kommunikation mellem jordemoderen og den fødende. Sprogbarrierer øger risikoen for bristning. En tolk kan være en beskyttende faktor, fordi den fødende skal føle sig tryg ved at forstå og blive forstået.
Perineal støtte. Det betyder, at jordemoderen mod slutningen af pressefasen holder den ene hånd på barnets hoved, mens den anden hånd støtter og samler muskler og væv i mellemkødet. Sammen med den fødende bruges det til at bremse presset under de sidste veer, så vævet kan nå at strække sig langsomt og dermed mindske risikoen for større bristning.
To jordemødre på stuen under selve fødslen hos førstegangsfødende. Det er desværre ikke muligt alle steder – det afhænger af bemanding og arbejdspres på det tidspunkt.
Hvis der er tid, så sørg for, at du og jordemoderen har talt sammen, inden det bliver tid til at presse, så I har lagt en fælles plan. Har du spørgsmål? Tag ansvar for at få dem stillet og besvaret, så du ved, hvad der skal ske. Så plejer det at være lettere at turde lytte til kroppen og give plads til, at barnet kan komme til verden. Snart møder du dit barn!
Kilder:
- Sundhedsstyrelsen. (2022). Anbefalinger for svangreomsorgen. Sundhedsstyrelsen.
- Beckmann, M. M., & Stock, O. M. (2013) Antenatal perineal massage for reducing perineal trauma. Cochrane Database of Systematic Reviews, (4).
- Sundhedsstyrelsen. (2021). Lighed i sundhed – sproglige og kulturelle barrierer i svangreomsorgen.
- Knudsen, L. B., & Kronborg, H. (2020). Jordemoderkundskab (2. udg.). Munksgaard.