Abdominal pain

Ondt i maven

Preglife

ByPreglife

Vi har valt att samarbeta med experter som har en omfattande erfarenhet för att du ska få så relevant och faktabaserad information som möjligt under din graviditet, efter födseln och de första 2 åren med ditt barn.

Hvis du ikke er så langt henne og får ondt i maven i kombination med en blødning, kan der være tale om en spontan abort, som er på vej eller i gang, og du bør kontakte læge eller jordemoder for at få vejledning.

Livmoderen vokser i takt med, at barnet vokser og fylder mere, så det er helt normalt, at det føles anderledes i maven under graviditeten, og du kan have ondt eller føle ubehag, uden at der er nogen grund til bekymring. Det kan føles, som om det "trækker" i maven, især på siderne af livmoderen og ned mod lysken, nærmest som en slags vokseværk.

Senere i graviditeten kan livmoderen bliv hård af og til, hvilket skyldes såkaldte Braxton-Hicks-kontraktioner, der også kendes som plukkeveer. Det er livmodermusklen, der øver sig på sin vigtige opgave med at føde et barn sammen med dig. Disse sammentrækninger bør ikke gøre ondt, og din livmoder skal blive blød igen, når de forsvinder. Hvis det sker, mens du er ude og gå, kan du føle, at du pludselig ikke kan gå normalt, men er nødt til at tage små myreskridt, indtil sammentrækningerne fortager sig.

Hvis sammentrækningerne gør ondt og/eller er regelmæssige, skal du altid søge lægehjælp. Det kan være et tegn på, at veerne er gået i gang for tidligt, hvilket ofte skyldes en symptomfri blærebetændelse, og så skal du have behandling med antibiotika.

Hvis du får meget ondt højere oppe i maven, under ribbensbuen, samtidig med at du oplever generelle sygdomssymptomer som hovedpine, flimren for øjnene eller tiltagende hævelse i kroppen, skal du omgående søge lægehjælp. Det kan være tegn på svangerskabsforgiftning, såkaldt præeklampsi.

En sjældent forekommende komplikation er, at dele af moderkagen løsner sig. Så bliver hele livmoderen stenhård, og du oplever en kraftig smerte og et stærkt ubehag i hele kroppen. Hvis det sker, skal du også søge lægehjælp omgående.

I langt de fleste tilfælde er det helt normalt at have lidt ondt i maven, hvilket skyldes vokseværk. En del børn foretrækker at ligge på en bestemt måde i livmoderen, og henimod slutningen af din graviditet kan barnets bagdel eller fod/knæ trykke mod den ene side af den øvre del af maven. Det er helt ufarligt, men kan føles temmelig ubehageligt.

Kilder:

  • Lärobok för barnmorskor. Faxelid, E. Course literature 2001.
  • Myles Textbook for Midwives. Fraser, D. och Cooper, M. Churchill Livingstone 2003.