max-kIo5g3F4J70-unsplash

Bristninger efter fødslen

Ida Jørgensen

ByIda Jørgensen

Jordemoder

Omkring 80 % af alle kvinder, der føder vaginalt, vil få en eller anden form for bristning. Både jordemødre og læger er uddannet til med håndgrep at undgå at forårsage alvorlige bristninger under fødslen, dog kan de stadig forekomme. I denne artikel har vi til hensigt at oplyse omkring de forskellige former for bristninger, der kan opstå og hvad man kan forvente i forhold til opheling af disse.

Hvad er en bristning?

En bristning/ruptur opstår under fødslen og kan fremkomme i huden, i slimhinderne eller i muskelvævet. De fleste bristninger heler normalt og helt uden komplikationer, men når en bristning ikke heler helt som forventet eller hvis man får en alvorlig bristning, kan der opstå fødselsdefekter. Disse kan forårsage langvarige og vedvarende problemer for kvinden.

Alle bristninger, fraset grad 1 forekommer i perineum/mellemkødet. Vores mellemkød kan sammenlignes med en hængekøje, og understøttes af forskellige muskler. Disse muskler støtter og holder vores underliv oppe. Når barnet passerer gennem bækkenkanalen og bliver født, strækker disse muskler sig ud til mere end tre gange deres længde. Disse helt særlige muskler har evnen til at strække sig på en måde, som andre muskler i vores krop ikke kan, men det betyder ikke, at mellemkødet ikke udsættes for skader, mens det strækker sig. Andre lignende muskelskader kan være f.eks. sportsskader, der kræver efterfølgende behandling og restitution. Det samme gælder for fødslen og efter graviditeten i det hele taget. Musklerne har brug for tid til at komme sig, også selvom de forbliver intakte og ikke er bristet.

Grad 1 bristning

Også kendt som en førstegradsruptur, er overfladisk og vil opstå enten i huden eller i slimhinderne. Denne form for bristning er ikke altid synlig og heler som regel bedre af sig selv. Hvis denne type bristning er opstået tæt på en anden førstegradsruptur, så vil der ofte blive sat nogle stign for at sikre, at helingen foregår på en korrekt måde og for at forhindre bristningerne i at vokse skævt sammen. Nogle gange sys disse former for bristninger også sammen, hvis de er opstået tæt på urinrøret for at undgå sviende smerter, når man tisser efter fødslen.

Grad 2 bristning

Også kendt som andengradsruptur er dette en type bristning, der rammer slimhinder, hud og muskelvæv i mellemkødet. Denne slags bristning kræver altid, at man bliver syet for at hele ordentligt. Syning af både første- og andengrads bristning vil normalt blive udført på fødestuen. Men i nogle tilfælde er en andengradsruptur kompliceret og man vil derfor i nogle tilfælde blive syet af en læge på en operationsstue.

Behandling af bristninger vil omfatte suturer/stign og opfølgende kontroller. Grad 1 og 2 bristninger vil under normale omstændigheder blive fulgt op hos egen læge for at afgøre, om de heler godt, og for at tjekke, om alt er OK. Det er værd at huske på, at en grad 2 bristning også er en muskelskade og derfor kan have behov for yderligere opfølgende behandling efter standard undersøgelserne. Nogle mener også, at det bør være en standardprocedure at få en opfølgning hos en fysioterapeut efter 2 grads bristninger.

Grad 3 bristning

Også kendt som tredjegradsruptur, er en meget dybere bristning, der opstår gennem slimhinden, mellemkødet og musklerne, hvilket b.la indebærer den ringformede muskel, placeret i endetarmen. Denne muskel består af muskelfibre, der kan briste på forskellige niveauer. Nogle gange er det kun nogle få tråde eller fibre, der er bristet, men alligevel skal denne slags bristning altid opereres/syes af en læge.

Grad 4 bristning

Også kendt som fjerdegradsruptur. Disse omfatter både slimhinden, musklerne, mellemkødet og slimhinden i endetarmen. Dette betyder normalt, at bristningen er opstået i mellemkødet og går hele vejen ned til endetarmsmusklen som også er bristet. Denne bristning går også under navnet en total ruptur eller en sphincterruptur. Dette bør også altid opereres/syes af en læge.

Alvorlige bristninger

Alvorlige bristninger, Grad 3 og 4, rammer omkring 4% af alle de kvinder, der føder i dag. Denne slags skader kræver en opfølgning hos en læge og i nogle tilfælde opfølgning hos en fysioterapeut. De problemer, de fleste kvinder beskriver efter en alvorlig bristning, omfatter smerter. Vanligvis smerter under samleje og/eller lækage af urin, fæces og luft. På trods af disse alvorlige konsekvenser er det værd at bemærke, at omkring 80% af de berørte vil være fri for problemer efter 12 måneder.

Anbefalinger for den første periode efter alvorlige bristninger (grad 3-4):

  • Kuldebehandling- de første dage kan et afkølet hygiejnebind hjælpe på smerterne og mindske hævelser. Brug dette i cirka 10-20 minutter ad gangen for ikke at risikere forfrysninger.
  • Smertelindring - paracetamol brugt i kombination med ibuprofen kan bruges til at mindske smerterne. Brug kun morfinlignende lægemidler, hvis du virkelig har brug for dem, da de kan have negative virkninger på din afføring og forårsage forstoppelse og afhængighed.
  • Hold tarmen i gang - du skal have afføringsmidler de første par dage for at gøre afføringen blødere og forhindre forstoppelse.
  • Læg dig og sæt dig på en måde, der mindsker trykket på mellemkødet, prøv at lægge dig på siden, når du ammer, undgå at sidde for meget op.
  • Knibeøvelser - du kan træne mellemkødet og bækkenbunden med knibeøvelser, hvis det føles behageligt, men du bør også deltage i opfølgnings- og genoptræning hos en fysioterapeut.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg får en bristning?

Hvis du får en bristning under fødslen, så er det vigtigt for helingsprocessen, at du får det korrekt vurderet og syet om nødvendigt. De fleste af disse skader, der bliver diagnosticeret, syet og heler korrekt, vil ikke forårsage problemer på lang sigt.

Hvis du oplever problemer som smerte, lækage eller anden form for ubehag, og det ikke bliver bedre i løbet af et par dage, skal du kontakte dit hospital eller din læge/gynækolog. Din jordemoder efter fødslen kan fortælle dig hvor du skal henvende dig med problemer relateret til fødslen. Det er dig, der bestemmer, hvornår og hvorvidt du har brug for hjælp. Nogle problemer kræver operation, og nogle kan heldigvis bare løses med genoptræning. Det vigtigste er, at du og dine problemer bliver taget seriøst.

Kilder: