Download appen
DK
Download appen
post partum depression_431241619

Fødselsdepression eller babyblues?

10. mar. 2023Updated on 11. aug. 2023
Ida Jørgensen

ByIda Jørgensen

Jordemoder

Det er vigtigt at skelne mellem babyblues og fødselsdepression. Babyblues er en følelse af nedtrykthed, som mange oplever efter en fødsel. Den opstår normalt efter 3 dage og indebærer en følelse af nedtrykthed, grådlabilitet og pludselige følelsesudbrud. I sådanne tilfælde har du brug for søvn, hvile og tid til at tilpasse dig din nye morrolle.

Babyblues opstår ofte efter ca. 3 dage og skal blive bedre eller i det mindste ikke forværres inden for den første uge. Hvis symptomerne ikke letter, og dit psykiske tilstand forværres, er der en risiko for, at du i stedet lider af en fødselsdepression. Dette er en tilstand, der kræver professionel hjælp og behandling.

Fødselsdepression er en kompleks blanding af forandringer på et psykologisk plan, såvel som ændringer i din adfærd. Den opstår normalt inden for de første måneder efter fødslen og rammer 8-15 % af alle kvinder efter graviditet i Danmark. Det kan imidlertid tage længere tid for nogle at erkende, at de er blevet ramt af fødselsdepression.

Sammenhængen mellem hvad der sker inde i kroppen og udviklingen af fødselsdepression er ikke helt klarlagt, men det menes at hænge sammen med et pludseligt fald i hormoner, især østrogen og progesteron. I løbet af graviditeten producerer kroppen 10 gange mere af disse hormoner end hvad var gennemsnittet før graviditeten. Derefter falder de meget hurtigt inden for blot et par dage. Vi ved også, at søvnløshed, smerte og ens almen tilstand kan påvirke det mentale helbred, og at kombinationen af disse faktorer ser ud til at være den underliggende årsag til at man får fødselsdepression.

Der er adskillige risikofaktorer

De kvinder, der har den højeste risiko for at blive ramt af fødselsdepression, er dem, der:

  • Før har haft depression en eller flere gange.
  • Har haft, eller har, en eller flere psykiske diagnoser.
  • Har været udsat for vold i et tidligere forhold.
  • Har en historie med dårligt, psykisk helbred i sin familie.
  • Led af depression eller angst under sin graviditet.

Der er også andre, mindre udbredte faktorer, som b.la. er:

  • Traumatiske livsbegivenheder.
  • Manglende støtte fra partner og andre mennesker i den gravide kvindes liv. Økonomiske problemer.

__Andre udløsende faktorer kan også være:

  • Fødselskomplikationer.
  • En traumatisk fødsel eller svær oplevelse i forbindelse med denne.
  • Komplikationer med det nyfødte barn.
  • Barnet er født for tidligt.
  • Kvinden forventede mere end ét barn.

Særligt udsatte er kvinder med migrationsbaggrund, da de kan have en følelse af isolation og ofte har vanskeligheder med både sprog og kommunikation.

Symptomer på fødselsdepression

Først og fremmest er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan du har det psykisk. For eksempel, hvordan har du det nu sammenlignet med for en uge eller en dag siden? Har du det bedre indeni, eller har du det værre? Hvis du ikke har det bedre, så er det måske noget, du skal være særdeles opmærksom på.

__Følgende eksempler er typiske tegn på fødselsdepression:

  • Du føler dig udmattet.
  • Du har vanskeligt ved at finde glæde i det, der før gav dig glæde og lykke.
  • Du har vanskeligt ved at falde i søvn, føler dig meget træt, mangler energi og har dårligere koncentrationsevne.
  • Du føler skyld, håbløshed og/eller føler dig værdiløs.
  • Du føler angst, bekymring, panik og har et hurtigt skiftende humør.
  • Du tager på eller taber dig, har problemer med at spise eller føler dig sulten hele tiden.
  • Du mangler energi og overskud til at pleje din egen hygiejne og har også problemer med at tage dig af dit barn.
  • Det dræner dig at være sammen med venner og familie.
  • Du har tanker om at skade dig selv eller barnet.
  • Du har koncentrationsbesvær og kan ikke træffe beslutninger.

Det er godt både for dig og dit omgivende miljø at være bevidst om dette

Hvis du føler, at ovenstående passer på dig, kan der være risiko for at du er blevet ramt af fødselsdepression. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på dette og også opmærksom på dit velbefindende. Depression har ikke kun negative konsekvenser for den, det rammer, men også barnet, din partner og andre pårørende. Forskellen på depression efter graviditet og depression på andre tidspunkter i livet er, at hele familien er i en sårbar tilstand, især barnet. Ved at tænke på dit følelsesmæssige/psykiske helbred, drager du også omsorg for dine pårørende.

EPDS - Et sted for dig at tale om, hvordan du føler det

Efter graviditet får de fleste mødre tilbudt at udfylde et spørgeskema kaldet EPDS. Dette står for Edinburgh Postnatal Depression Scale. Det sker oftest under et besøg af sundhedsplejersken, men kan også foregå hos din læge. Skemaet er udviklet og godkendt til at opspore tegn på depression efter en graviditet. Det er en glimrende mulighed for dig at tale om, hvordan du har det, og den person, der udfører testen, kan også hjælpe dig med at kontakte en psykolog, hvis du har brug for dette.

Der findes behandling for fødselsdepression, og dette sker ofte gennem samtaleterapi, men medicin kan også hjælpe i visse tilfælde. Medicinen påvirker ikke barnet, hvis du er gravid eller ammer, men medicinsk behandling bør altid ske i kombination med samtaleterapi. Du kan også blive sygemeldt, således at din partner kan overtage barslen. Behandling af depression udføres normalt succesfuldt inden for seks måneder, men for nogle tager det længere tid.

Vær god ved dig selv og hav mod til at tale om, hvordan du har det. Hvis du føler dig påvirket, skal du vide, at du ikke er alene og ikke bør se det i øjnene alene. Bed om hjælp, og vent ikke med at søge lægehjælp, hvis du føler, at du har brug for det.

kilder