Efter mange ugers længsel og venten er man nu en hel familie. Nu kan roen sænke sig. Nu er det vigtigt at have kontakt hud mod hud og skabe optimale forudsætninger for tilknytningen mellem barnet og dets forældre. Eftersom barnet kan genkende sine forældres stemmer, skal personalet trække sig tilbage, hvis alt er, som det skal være. Det er jo forældrenes stemmer, og ikke personalets, barnet vil høre (men nogle gange kan personalet udtrykke deres glæde og have lyst til at ønske tillykke).
Nu er det tid til den næste fase i både barnets og morens liv. Ved hjælp af sine instinkter finder barnet selv frem til det første måltid i sit liv. For nogle børn er rejsen enkel – for andre er den både vanskelig og krævende. Vær tålmodig, og lad dit barn få den tid, det har brug for. Alle børn er unikke og forskellige, når de bliver født, og det må man respektere i stedet for at følge en skabelon for, hvad barnet bør gøre.
Barnets forskellige stadier:
Fødselsskrigsstadiet – Inden for cirka 30 sekunder har de fleste børn taget deres første åndedrag og ladet deres skrig fylde rummet.
Afslapningsstadiet – Nu er barnet holdt op med at skrige og hviler sig for at samle kræfter til at komme videre i livet. Barnet har som regel ikke forsøgt at kigge endnu, men ligger med lukkede øjne.
Opvågningsstadiet – Nu begynder barnet at lave små bevægelser med kroppen, især arme og ben, og bevæger hovedet lidt frem og tilbage.
Aktivitetsstadiet – Nu bliver kropsbevægelserne større, forsøgene på at løfte hovedet tiltager, og nu åbner barnet også øjnene. Det er jo på tide at se, hvor brysterne er, for det er dér, barnet vil hen.
Krybestadiet – Ved at sætte af med fødderne kan barnet selv komme hen til brystet. Oftest hjælper moren barnet lidt med at finde derhen. Hvilestadiet – Nu tager barnet en pause i sine anstrengelser for at nå frem til brystvorten. Det er for at samle kræfter til den sidste del af rejsen mod det endelige mål.
Slikke- og tilvænningsstadiet – Nu indstiller barnet sigtekornet på areola og brystvorten. Målet er nær og lokker med føde og overlevelse. Tiden er inde til at slikke på brystvorten, så den former sig til livets første måltid. Nogle gange kommer der en hånd i vejen, og så kan der let havne en finger i munden i stedet. Det er barnet jo vant til fra sin tid i livmoderen.
Suttestadiet – Endelig er målet nær. Barnet gaber stort, tager fat om brystvorten og begynder at sutte.
Søvnstadiet – Når barnet er færdig med at sutte på brystet, indfinder der sig en længere søvnperiode. Det er ikke usædvanligt, at der går op til 24 timer, før det er tid til det næste måltid.
Kilder:
- Abascal, G., & Huss, M. S. (2018). Att föda. Bonnier Fakta.