Mange kvinder, der venter barn, har nogle overvejelser eller bekymringer om fødslen. I studier fra Norden har man set, at mellem 8-23 % af kvinderne oplever en vis grad af frygt for fødslen.
Når man forsøger at finde ud af, hvor mange kvinder der oplever dette, afhænger det også af, hvordan man stiller spørgsmålet, altså hvilket målesystem eller skala der anvendes. Men det siges normalt, at omkring 20 % eller hver femte kvinde oplever fødselsangst. Svær fødselsangst forekommer hos cirka 6-10 % af alle kvinder, og omkring 2 % lider af en ekstrem frygt, kendt som fødselsfobi. Udbredelsen og årsagerne til denne frygt afhænger af mange faktorer.
Let, moderat, svær og fobisk
Fødselsangst kan inddeles i fire niveauer: let, moderat, svær og fobisk:
Let fødselsangst indebærer en bekymring, som kvinden selv kan håndtere.
Moderat fødselsangst er mere intens, og kan være svær for kvinden at håndtere alene.
Svær fødselsangst er en stærk bekymring, der påvirker kvindens dagligdag og kan føre til, at hun undgår graviditet eller ikke ser sig selv føde vaginalt og i stedet ønsker kejsersnit.
Fobisk frygt er en ekstrem angst, der kan føre til, at kvinden aldrig bliver gravid, skønt hun ønsker børn.
Primær eller sekundær angst
Udover de fire sværhedsgrader kan fødselsangst også inddeles i primær eller sekundær angst. Primær fødselsangst opstår, når kvinden ikke tidligere har født, og frygten har udviklet sig i opvæksten eller tidligere i livet.
Sekundær fødselsangst opstår, når kvinden oplever frygt på grund af en tidligere fødselsoplevelse, der for hende var svær eller traumatisk. Dette behøver ikke at betyde, at fødslen i sig selv var kompliceret, men at hendes oplevelse var sådan.
Almindelige årsager til fødselsangst
De mest almindelige årsager til fødselsangst er bekymring for at miste kontrol, for smerten, risikoen for bristninger i forbindelse med fødslen eller komplikationer, der kan opstå for enten mor eller barn. Andre årsager kan være bekymring for ikke at blive set eller manglende tillid til personalet, samt manglende tro på egen krop og evner til at føde.
Behandling findes
Under graviditeten vil du blive spurgt af din jordemoder, hvordan du ser på fødslen, og hvilke følelser du har omkring den. Hvis du udtrykker nogen form for frygt eller bekymring, vil jordemoderen spørge mere ind til det og vurdere omfanget af fødselsangsten, så du kan få den rette hjælp og behandling. Du kan få ekstra samtaler, hvor I taler mere om dine følelser relateret til fødslen, få mere information og mulighed for at stille spørgsmål.
Behandling for moderat eller svær angst
Kvinder med moderat eller svær frygt henvises ofte til specialiserede tilbud, f.eks. Sårbar gravide. Her arbejder jordemødre og læger, der er specialiserede i denne type af angst.
Behandlingen starter ofte med en indledende samtale med en jordemoder, og efter det tilbydes støttende samtaler, fødselsforberedelser og rundvisning på fødegangen. Sammen vil I forsøge at finde frem til, hvad der konkret skaber din frygt, hvilke bekymringspunkter du har, og om der er noget, der kan hjælpe dig som forberedelse eller planlægning.
For mange kvinder kan det hjælpe at lave en såkaldt fødselsplan. Den kan omfatte, hvilken type smertelindring du ønsker og hvornår. Som eksempel kan det være en lettelse at vide, at der er mulighed for tidlig epidural, eller få en konkret dato for igangsættelse af fødslen. Det er også muligt at formulere en plan for, hvilken type støtte du kunne have brug for, som f.eks. kontinuerlig tilstedeværelse af en jordemoder eller en anden støtteperson på stuen.
Formålet med behandlingen er, at du skal få øget tryghed og viden for at styrke troen på dig selv og din evne til at føde, og for i sidste ende at få en positiv fødselsoplevelse uanset fødselsmetode.
Kan man ønske kejsersnit på grund af fødselsangst?
Ofte søger kvinder med fødselsangst denne type pleje med ønsket om at få et kejsersnit. I dag kan man som kommende forælder ikke vælge, hvordan man ønsker at føde, men formålet med behandlingen er stadig, at du får en positiv fødselsoplevelse, uanset hvordan du føder dit barn. Det kan føles tungt at skulle gennemgå disse samtaler, når man inderst inde ved, at et kejsersnit kunne lette og fjerne disse svære følelser. Nogle kvinder føler også, at de medicinske risici ved kejsersnit er lavere sammenlignet med en vaginal fødsel.
Vi ved, at risiciene for medicinske komplikationer generelt er lavere ved en vaginal fødsel sammenlignet med kejsersnit, og i de tilfælde, hvor bekymringen er stor, kan information og øget viden bidrage til et lavere niveau af frygt og øget tryghed før fødslen. Nogle gange kan angsten ikke behandles, og i disse tilfælde kan en planlagt kejsersnit blive relevant. Denne beslutning træffes altid af en fødselslæge i samråd med patienten.
Kilder:
Abascal, G (2020). Att föda - en barnmorskas tankar, råd och erfarenheter. Månpocket forlag.
Britton Cavaco, O och Britton, A (2024). Föda: en handbok i mentala och fysiska förberedelser. Mondial forlag.
Ekdotter, M (2021). Kejsarsnitt. Gothia Kompetens AB.
Heli, S (2024). Föda utan rädsla, Profylax boken. Bonnier forlag.