Hindesprængning betyder at lave hul på fosterhinderne og er en af de mest almindelige indgreb under en fødsel. Når man laver hul på hinderne, går vandet, og det gøres enten for at starte veer eller for at stimulere et i gangværende ve-arbejde under fødslen.
Når vandet går, frigiver kroppen naturlige hormoner som prostaglandiner og oxytocin, som hjælper med at blødgøre livmoderhalsen og gøre ve-arbejdet mere effektivt.
Hvordan foregår det?
Jordemoderen eller lægen laver hul på fosterhinderne under en vaginalundersøgelse ved hjælp af et særligt instrument – enten en hindesprænger (der ligner en lille hæklenål) eller en caputelektrode. Med hindesprængeren laves et lille hul, så fostervandet kan løbe ud. Det gør ikke ondt, men selve undersøgelsen kan føles ubehagelig. Mængden af fostervand, der kommer ud, kan variere, og følelsen beskrives ofte som at tisse ufrivilligt.
Hvis man vurderer, at barnets hjertelyd ikke behøver overvåges kontinuerligt, anvendes hindesprængeren. Hvis man derimod ønsker at følge barnets hjertelyd hele tiden, kan man anvende en caputelektrode, som fastgøres på barnets hoved. Barnets hjertelyd kontrolleres altid både før og efter indgrebet.
Hindesprængning er ikke smertefuldt for hverken den fødende eller barnet, men en vaginalundersøgelse kan naturligvis føles ubehagelig. Det kan også være godt at vide, at veerne ofte bliver stærkere og mere intense, efter at hinderne er brudt.
Dit samtykke er nødvendigt
Forskning viser, at hindesprængning ikke bør gennemføres rutinemæssigt under et ve-arbejde. Derimod kan det i visse situationer, som ved svage veer eller et langtrukket fødselsforløb, hjælpe med at forkorte tiden til fødslen.
Det er vigtigt, at du som fødende altid får klar information om, hvilke indgreb der foreslås og hvorfor – og at dit samtykke indhentes, før noget gennemføres.
Hvorfor vente med at tage vandet?
At lade hinderne forblive hele så længe som muligt kan være gavnligt for barnet, da det mindsker risikoen for infektioner og gør, at barnet kan trænge ned i bækkenet på den mest skånsomme måde.
Kilder:
- Lindgren, H., Christensson, K., & Dykes, A-K. (Red.). (2022). Reproduktiv sundhed - jordemoderens kompetenceområde (2. udg.). Studielitteratur.
- Sundhedsstyrelsen. (2021). National klinisk gældende anbefaling for igangsættelse af fødsler.