Barselsflåddet er nu blevet mørkerødt eller brunt, eftersom blodet begynder at koagulere. Det er en del af helingsprocessen og helt normalt. Vær dog opmærksom på tiltagende blødning, smerter i underlivet, feber eller udflåd med en kraftig/ubehagelig lugt. Det kan være tegn på infektion. Hvis du oplever tegn på infektion, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen. Du bør søge læge så snart som muligt. Du vil sandsynligvis blive henvist til skadestuen.
Hvis du anstrenger dig for meget, kan du få en let blødning eller opleve, at udflåddet får en klar rød farve. Det er i så fald en ny blødning, hvilket kan indikere, at såret fra moderkagen er begyndt at bløde igen. Selvom det er helt ufarligt, betyder det, at du skal tage den lidt med ro. Husk at hvile dig og gradvist øge dit aktivitetsniveau i et tempo, som føles behageligt. Hvis du er i tvivl, eller hvis det bliver ved med at bløde, skal du kontakte din læge. Hvis blødningen er kraftig, skal du søge læge omgående. Så skal du eventuelt have medicin, som får livmoderen til at trække sig endnu mere sammen.
Hvordan har du det?
Har dine følelser stabiliseret sig, eller har du det værre end nogensinde? Får du sovet? Har du nogen, som du kan tale med om alt det, som du gennemgår og føler? Mange forældre føler sig deprimerede eller utilstrækkelige.
Måske har du svært ved at sætte ord på disse følelser, men prøv at dele dem med dine nærmeste, så de kan støtte dig. Hvis du bliver ved med at føle dig nedstemt, kan det være, at du har en fødselsdepression, og den skal du hjælp med. Cirka 15 % af alle nybagte mødre får en fødselsdepression. Hvis du har en fødselsdepression, kan du have svært ved at føle dig glad, du kan have søvnproblemer eller koncentrationsbesvær, opleve skyldfølelse, håbløshed, humørsvingninger, angst, uro, panik, øget eller mindsket appetit, udbrændthed og føle trang til at isolere dig og at skade dig selv eller andre. Det er en psykiatrisk diagnose og ikke noget, som du kan eller bør forsøge at håndtere selv. Denne tilstand kræver professionel behandling, og du kan kontakte din egen læge for at få hjælp.
Senest to uger efter fødslen kommer der en sundhedsplejerske på besøg hos jer. Hun kan hjælpe jer med at finde en mødregruppe eller komme i kontakt med andre nye forældre. Sundhedsplejersken kan også hjælpe nybagte mødre, som føler sig nedstemte, så tal endelig med hende om, hvordan du har det, så du kan få den hjælp, du har ret til.
Til dig, der har født vaginalt
Hvis du har en bristning, heler den normalt i løbet af et par uger. Stingene bliver dog siddende længere end det, så hvis du mærker, at det spænder eller svier, kan det være på grund af dem. Hvis stingene ikke generer dig, opløses de i kroppen og forsvinder af sig selv efter to til tre uger, afhængigt af hvilket materiale der er anvendt. Hvis suturmaterialet – den tråd, som bristningerne er syet med – er af den type, der skal fjernes, gør man det efter cirka ti dage. Det er dog usædvanligt at benytte denne type materiale i dag.
Hvis stingene generer dig, skal du kontakte din egen læge, som kan undersøge bristningen og fjerne de sting, der ikke længere er nødvendige.
Til dig, der har født ved kejsersnit
Efter et kejsersnit tager det cirka ti dage, før huden er helet, og du vil måske høre forskellige råd om, hvor længe du skal lade tapen sidde på arret. Husk, at den nye hud er svag og skal have støtte, så den ikke strækkes. Den skal også beskyttes mod solen, så den ikke bliver mørk. Hav derfor gerne tape på arret, hvis det ikke generer. Brug en bred kirurgtape, og sæt tapen i arrets længderetning. Skift tape, når kanterne begynder at løsne sig, og gør det, når du er i bad. Hvis du blødgør tapen med vand eller badeolie, er det ikke lige så ubehageligt at tage den af.
Hvis det er vigtigt for dig, hvordan arret kommer til at se ud, anbefaler vi, at du har tape på arret i seks uger. Husk, at arret er lang tid om at hele, og at der går cirka seks måneder, før du ved, hvordan arret kommer til at se ud.
Til dig, der ammer
Brysterne bliver ofte hævede mellem amningerne, eller når det er tid til at amme igen. Det er en god idé at være opmærksom på tegn på mælkeknuder. Det kan dog være svært at vide, hvad der er hvad. Hvis dine bryster er hævede på grund af den mælk, der løber ned, forsvinder hævelsen, når du har ammet. Hvis de er hævede på grund af mælkeknuder, forsvinder hævelsen ikke, når du har ammet. De typiske symptomer på mælkeknuder er rødme, smerter og varme.
Vi anbefaler, at du ammer, når dit barn signalerer, at det er sultent, og at du malker ud ved behov for at mindske risikoen for mælkeknuder. Du skal ikke malke ud for ofte, medmindre du vil stimulere mælkeproduktionen. Jo mere du stimulerer brysterne, desto mere mælk producerer du. Prøv i stedet at mindske trykket, hvis du føler, at dine bryster altid er hævede og ømme.
Du kan mindske spændingerne ved at bruse dem med varmt vand. En anden mulighed er en teknik, der kaldes C-grebet. Læg dine fingre omkring brystvorten, og tryk forsigtigt. Hold trykket, indtil mælken begynder at løbe ud. Lad være med at bevæge fingrene, mens du holder trykket – ellers stimulerer du brystet, så det producerer endnu mere mælk.
Undgå at amme udendørs, hvis det er koldt, og undgå at sidde i træk eller på steder, hvor det er koldt. Klæd dig på, så dine bryster holdes varme, eftersom kulde både kan forårsage og forværre mælkeknuder. Du kan også købe SPC-Flakes på apoteket. Drys flagerne på din yoghurt for at mindske risikoen for mælkeknuder. Hvis du har problemer med mælkeknuder, kan du tale med din sundhedsplejerske om det.
Kilde:
- Janson, P.O. & Landgren, B. (red.) (2010). Gynekologi. (1. uppl.) Lund: Studentlitteratur.
- Kaplan, A. (red.) (2009). Lärobok för barnmorskor. (3., omarb. uppl.) Lund: Studentlitteratur.
- Myles, M.F., Marshall, J.E. & Raynor, M.D. (red.) (2014). Myles textbook for midwives. (16th edition). Edinburgh: Elsevier.
- Savage S. J. (2020). A Fourth Trimetser Action Plan for Wellness. The Journal of Perinatal Education. Apr 1;29(2):103-112. DOI: 10.1891/J-PE-D-18-00034
- Stewart E. D. & Vigod N. S. (2019). Postpartum Depression: Pathophysiology, Treatment, and Emerging Therapeutics. Annu Rev Med. Jan 27;70:183-196. DOI: 10.1146/annurev-med-041217-011106